Hele bestyrelsen på friplejehjem i Odense væltet

KORT NYT6. AUG 2020 12.44

ODENSE: Hele bestyrelsen på friplejehjemmet Munke Mose i Odense er væltet og en ny sat ind, skriver Fyens Stiftstidende, efter et repræsentantskabsmøde, hvor hele bestyrelsen udvandrede. Derefter er en forstander og en sygeplejerske opsagt, låsene blev udskiftet og en erfaren sygeplejerske på stedet konstitueret som forstander.

Avisen beskriver baggrunden som sager om en stævnet beboer, der ikke vil betale over 6.000 kr. for en blind alarm, manglende lønudbetalinger, sager i Huslejenævnet om for høj leje samt en anmeldelse til Arbejdstilsynet om dårligt psykisk arbejdsmiljø.

De to friplejehjem Munke Mose og Provstegaardshjemmet er organiseret under paraplyen Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense. Den nu tidligere formand Peter Ingwersen har klaget til Civilstyrelsen over forløbet, som et medlem af den nu afsatte bestyrelse beskriver som et kup.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job