dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
En samlet kommunalbestyrelse bestående af Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, Kristendemokraterne, Moderaterne, Socialdemokratiet, SF og Venstre har den 24. september indgået budgetaftale for budgetårene 2025-2026 og overslagsårene 2027-2028.
Hedensted Kommune

Hedensted indgår toårig budgetaftale for at udglatte økonomiske svingninger

I 2025 er der blevet plads til nye tiltag for 34,8 mio. kr. i kommunen, mens der investeres 60 mio. kr. i anlæg.
30. SEP 2024 13.03

HEDENSTED: Alle partier står bag en toårig budgetaftale i Hedensted. Det kommunale råderum er svingende i de kommende år, og kommunalbestyrelsen har derfor valgt et toårigt budget for at kunne udglatte svingningerne og sikre en mere stabil økonomi for kommunen.

Politikerne har tiltro til, at befolkningstilvæksten i 2025-2028 er større end statens fremskrivning og vælger derfor selvbudgettering med en forventet merindtægt på 35 mio. kr.

Derfor er parterne også enige om fortsat at investere i kommunens udvikling. I budgetaftalen prioriteres anlægsinvesteringer for 60 mio. kr. i 2025, 110 mio. kr. i 2026 og 90 mio. kr. i 2027 og 2028.

På indtægtssiden fastholdes et årligt overskud på 5 mio. kr., og der er et ønske om, at der i det teknisk-administrative budgetoplæg for 2026 tilføres yderligere 1 mio. kr. til voksenhandicapområdet, 1 mio. kr. til ældreområdet samt 5 mio. kr. til skoleområdet, så skoleområdet fra 2026 og frem får et varigt løft på 10 mio. kr.

Nye tiltag

Samlet har kommunalbestyrelsen afsat 34,8 mio. kr. i 2025 til nye tiltag. Der er bl.a. afsat yderligere 2 mio. kr. årligt til at styrke ældreområdet, og dertil afsættes også 0,5 mio. kr. til frivillige initiativer for ældre borgere i kommunen.

Kommunalbestyrelsen ønsker også mere fokus på kompetenceudvikling og øger derfor midlerne hertil med 0,6 mio. kr. i 2025 og 0,2 mio. kr. i overslagsårene.  

Der afsættes 2 mio. kr. til at imødekomme de stigende udgifter på voksenhandicapområdet. Dertil skal en del af midlerne bruges på forankring af projektet "Borgeren i centrum", som er en rehabiliterende og potentialefokuseret tilgang til arbejdet med voksne med handicap.

Skolerne får 15 mio. kr. i 2025, 10 mio. kr. i 2026 og derefter et varigt løft på 5 mio. kr. i 2027 og frem.

Forligspartierne er også enige om at bakke op om etableringen af en borgerforslagsordning i en toårig forsøgsperiode, som skal give borgerne i kommunen mulighed for at komme med forslag til kommunalbestyrelsen.

Læs om tidligere budgetforlig under temaet Budget 2025 her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hedensted-indgaar-toaarig-budgetaftale-for-at-udglatte-oekonomiske-svingninger

GDPR