dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Havnene får flere nye muligheder - også OPS

Ny havnelov giver havnene mulighed for opbygning af tanklagre, nye bygninger og nyt materiel - samt trosseføring
23. MAR 2012 7.12

Folketinget har enstemmigt vedtaget en ny havnelov. Det vil nu sætte gang i nye initiativer, nye arbejdspladser og en ny form for offentlig-privat samarbejde.

Havneloven giver mange nye muligheder for at sætte aktiviteter i gang, som ikke før var mulige. For eksempel opbygning af tanklagre, nye bygninger og nyt materiel, som eksisterende virksomheder og havn kan gå sammen om med fælles ansvarlig kapital.
Eller det kan være en havneservice som trosseføring, hvor havnen i en periode udfører opgaven, indtil private virksomheder kan tage over, oplyser Danske Havne.

På den måde kan havne være med til at starte ny virksomhed op i samarbejde med private, hvor private ikke har mulighed for at gøre det alene. Det kan være med til at kickstarte beskæftigelsen allerede nu.  Og ikke først når krisen er overstået, og virksomheder igen kan låne til opstart af nye aktiviteter i banken.

- En mere klar havnelov med moderne kommercielle rammer gør det lettere at skabe vækst og bedre vilkår for virksomheder, der bruger havnene, siger Uffe Steiner Jensen (S), formand for Danske Havne,


I dag bidrager havne og virksomheder med tilknytning til havne med 70.000 arbejdspladser.
Det tal kan let stige med 10.000 over de næste år. Havne håndterer årligt 80 procent af dansk udenrigshandel og udvider de kommende år de aktive erhvervsarealer med 5 millioner kvadratmeter.



Foto fra Aarhus Havn: Ole Brikner

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/havnene-faar-flere-nye-muligheder-ogsaa-ops

GDPR