Havnegrunde var et guldæg, men endte som et slagtilbud

Mæglerne havde vurderet Nordre Havnekaj i Kerteminde til op mod 51 mio. kr., men byrådet endte med at sælge for ni mio. kr.
10. DEC 2019 13.42

KERTEMINDE: Nordre Havnekaj var et guldæg i Kerteminde Kommune, og et salg skulle give godt i kommunekassen. Det har dog været svært for kommunen at få solgt grunden, og da man endte med at underskrive kontrakten for salget i oktober, lød prisen på ni mio. kr.

- Det vil betyde, vi får en mere levende havn. En havn, hvor vi binder havn og hele byen sammen, så man ikke har det her tomrum mellem havn og by, sagde borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) dengang til TV2 Fyn.

Salgsprisen er dog væsentlig mindre, end hvad erhvervsmæglerfirmaet Colliers International havde vurderet grunden til, hvilket var 42-51 mio. kr. Det skriver Fyens Stiftstidende. 

- Vi lavede et offentligt udbud, som vi annoncerede meget grundigt, og markedsprisen er jo den pris, man får, når man tester markedet af for den vare, man har udbudt, siger Leif Hansen, konsulent på havneprojektet for Kerteminde Kommune.

I følge Fyens Stiftidende er der særligt tre grunde til, at Kerteminde går glip af millioner. Først og fremmest skyldes det en række krav til arkitekturen som fx forbud mod ensartet byggeri. Dernæst nævner avisen, at der var en række usikkerheder, hvorfor en række investorer endte med at trække sig fra bud.

Til sidst nævner avisen, at en række investorer har haft dårlige erfaringer med Kerteminde Kommune, da kommunen tidligere havde planlagt og begyndt at indrykke annoncer for havneudbuddet, men for senere at trække det hele tilbage.

Hele forløbet har yderligere været skæmmet, da et byrådsmedlem brød sin tavshedspligt og afslørede detaljer om igangværende forhandlinger, hvorefter lækagen blev politianmeldt.

esl 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt