Regeringen vil give syv danske kommuner fuldstændig frihed på enten folkeskole-, dagtilbud- eller ældreområdet.

Sådan lød det i statsminister Mette Frederiksen (S) åbningstale af Folketinget tilbage i 2020, og i sommeren 2021 lød startskuddet til frihedsforsøgene, da regeringen indgik velfærdsaftaler på ældre-, børne- og skoleområdet, som gav de udvalgte kommuner frihed i tre år til at finde nye måder at løse deres opgaver på.

Kommunerne, det drejer sig om, er Helsingør, Rebild, Viborg, Middelfart, Holbæk, Langeland og Esbjerg.

Kalenderen siger nu 2023, og det betyder, at frihedsforsøgene er halvvejs, og derfor kommer kommunerne med en midtvejsstatus. I en fælles pressemeddelelse lyder det, at en vigtig pointe er, at en forudsætning for succes er, at friheden indgår i den sammenhængende kommunale opgaveløsning og struktur.

”En overordnet pointe er, at succes med frihed kræver, at den tilpasses lokale forhold, at fællesskabet yder rygdækning, og at ledelsen på alle niveauer - fra kommunalbestyrelse til driftsleder - både sætter retning og faciliterer medarbejdernes mestring af dilemmaer,” lyder det.

Frihed er en succes

I sin evaluering af forsøgene forklarer de syv kommuner, at friheden har gjort det nemmere at tage udgangspunkt i de enkelte borgere og sætte dem i centrum, at medarbejdernes faglighed er kommet mere i spil, og at friheden har sluppet en masse energi og arbejdsglæde løs hos dem. Overordnet har friheden med andre ord været en succes.

Men kommunerne har også måttet tænke sig godt om. Centralt i kommunernes erkendelser står blandt andet, at der ikke udelukkende kan være fokus på frihed fra den ene eller den anden paragraf, lov eller retningslinje. Det er ellers ofte sådan, frihed i en kommunal kontekst italesættes.

Erfaringen er i stedet, at fokus også bør være på en frihed til noget. Frihed til at tage ansvaret på sig for at skabe den rette kvalitet og værdi for borgerne. Frihed til at tænke nyt og stå på mål for det. Samt friheden til også at gentænke løsninger, hvis ikke de virker efter hensigten.

Det er først her, man for alvor skaber noget nyt til gavn for borgerne.

Frihed er krævende

Friheden er dog også krævende for den enkelte medarbejder eller det enkelte børnehus, plejehjem eller skole. Derfor stiller friheden også store krav til en form for ledelse, som ikke bare styrer efter retningslinjer og løser problemer, men som først og fremmest faciliterer forandring og skaber tillid og opbakning til medarbejderne.

Erfaringen fra kommunerne er, at hele den kommunale struktur og et udpræget fokus på at løse opgaverne i forpligtende fællesskab har været afgørende for, at medarbejderne har følt den nødvendige tillid og opbakning til arbejdet. Ledelse, herunder i særdeleshed den politiske ledelse, er blevet anderledes i de deltagende kommuner, men på ingen måde mindre vigtig.

Frihed er kommet for at blive

Efter halvandet år er den klare holdning i kommunerne, at friheden er kommet for at blive. Det er blevet en måde at arbejde med udviklingen af velfærden på. Derfor er håbet også, at friheden bliver en fast del af kommunernes arbejde ud over de tre år.

I en udbredelse af friheden er det dog vigtigt at vide, at frisættelsen forudsætter, at den kommunale ledelse fra politiker til daglig leder får mulighed for at sætte retning og skabe rammer. Det gør, at medarbejderne dels tør sætte deres faglighed fuldt og helt i spil, og dels at man fortsat kan sikre de ganske mange helhedsløsninger, hvor borgere kræver indsatser fra forskellige opgaveområder i den kommunale struktur.

DK Nyt vender tilbage med nyt fra alle syv frihedsforsøg.

Halvandet år med frihedsforsøg: Nu gør syv kommuner status