HALSNÆS: Årets budgetaftale er den tredje enstemmige i træk. Den bygger på "en økonomi ført med sikker hånd", hedder det selvbevidst i aftaleteksten, og resultatet er "forholdsvis få besparelser på velfærden".
Alligevel kan de generelle vilkår "ikke undgå at påvirke serviceniveauet i de kommende år", hedder det videre med adresse til staten, der bedes sørge for, at der "enten prioriteres i kommunernes opgaver eller tilføres flere penge til de områder, der er under pres". Indtil det måtte ske, lægges et dræn i likviditeten, der falder med 18 mio. kr. i 2023, 34 mio. kr. i 2024, 27 mio. kr. i 2025 og 45 mio. kr. i 2026, i alt 124 mio. kr. hen over budgetperioden.
På sparesiden hentes der 3 mio. kr. årligt i hele budgetperioden på lavere normering i dagtilbud. Det skal ses på baggrund af at området "over de seneste år" er tilført over 11 mio. kr., hvorfor det ifølge aftalepartierne "er muligt at spare en del af dette beløb".
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde senere i dag.
Se budgetaftalen og tilhørende talmateriale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.