Hæld øllet i rendestenen

Der er rigeligt med forslag til ledelsesmetoder, planlægning og modeller for strategi. Med omtanke burde enhver organisation kunne skræddersy netop det system, der passer til den.

Fælles for alle er imidlertid, at gennemførelsen i praksis; implementeringen af strategier og planer opleves som det vanskeligste. Forslagene til, hvordan man gennemfører de mange gode forslag i praksis, er der ikke mange af.
Hvis ikke tankerne kan omsættes til konkrete, ønskede handlinger, er tiden og ressourcerne spildte og målene uopnåelige – og så kaster man sig over nye lovende forslag.

En typisk uoverensstemmelse mellem de nye forslag til ledelsesmetoder er hvilken del af virksomheden og virkeligheden, man lægger størst vægt på. Striden står mellem de, der udelukkende ser på de hårde finansielle data og de, som mener, at man må lægge hovedvægten på de såkaldt bløde sider.

Skelettet på plads
Sandheden er, at har man ikke skelettet, de hårde data, bliver alt udflydende; men de skal brydes ned til mål og aktiviteter, der er forståelige for alle. Gør man dét uden forståelse for den enkelte virksomheds kultur og de menneskelige kvaliteter, fungerer det ikke.

Selv om der er lang vej igen, er der nu en større erkendelse af, at lederne alene ikke skaber resultater. Det gøres i et samspil med de øvrige ansatte, som på mange måder har endnu større indflydelse på – og dermed ansvar for – om målene opnås. I dette samspil har lederen i høj grad betydning som model for de bløde værdier, der reelt kræver mere hårdt arbejde end de fakta og værdier, som i dag kaldes hårde.

Når I. C. Jacobsen i ”Bryggeren”, DR’s faktionsserie fra 1996-1997 om Carlsbergs grundlægger lader øllet hælde i rendestenen, fordi det ikke opfylder hans kvalitetskrav, betyder det mere for kulturen, effektiviteten og de endelige resultater end nok så forfinede regnskabs- og styringsmetoder.

Systematisk påvirkning
MIT, Sloan Management School Professor Emeritus Edgar H. Schein har sagt det således: “En af de bedste måder, hvorpå grundlæggere, ledere og selv kolleger kan videregive det, de tror på eller synes om, er ved systematisk at rette deres opmærksomhed mod bestemte ting. Ved ’opmærksomhed’ mener jeg alt lige fra observationer og kommentarer til måling, styring, belønning og anden systematisk behandling. Selv tilfældige bemærkninger og spørgsmål, der konsekvent rettes mod et bestemt område, kan være lige så magtfuldt som formelle styringsmekanismer og målinger. Hvis ledere er bevidste om denne proces, så bliver dét til en virkningsfuld måde at kommunikere en besked på, navnlig hvis lederne er fuldstændig konsekvente i deres egen adfærd”.

Vision, etik og mod kan være særdeles rationelt. Det viser alle ansatte værdierne og den effektive vej til den ønskede adfærd. Der skal satses lige tydeligt på såvel de hårde som de bløde aspekter af ledelse for at få implementeret kreativitet og innovation og det daglige arbejde til konkrete, målrettede handlinger.

Mon ikke der er en sammenhæng mellem integritet og implementering? Mon ikke en leder, uanset gustent overlæg, skal have modet til at sige: ”Hæld det ud!”