HADERSLEV: De seneste par dage har TV2 vist, hvordan der svindles med hjemmehjælpen til borgerne i blandt andet Københavns Kommune.
Direktør for Voksen- og Sundhed i haderslev, Charlotte Scheppan, kender ikke til lignende sager i Haderslev, men er i stedet for åben for dialog omkring hjemmeplejen for blandt andet at udbygge kendskabet til de ansattes arbejdsvilkår.
- Vi har ikke behov for at igangsætte undersøgelser af vores hjemmepleje nu og her. Vi inviterer i stedet for til møder efter sommerferien og håber på dialog, siger Charlotte Scheppan.
Der vil være et arrangement for medarbejdere i hjemmeplejen, hvor de har mulighed for at komme med forslag til forbedringer, mens der også vil være en slags åbent hus for borgerne, hvor de kan komme i dialog med medarbejdere i hjemmeplejen.
- Vi vil gerne understrege, at vi har tillid til, at medarbejderne udfører de opgaver, de skal. Vi bakker op om vores medarbejdere og ledere, men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der i så stor en organisation kan begås fejl, men det er ikke den opfattelse, vi generelt har, siger Charlotte Scheppan.
Voksen og Sundhedsservice har en udviklingsplan, der blandt andet har som mål at styrke en kultur, som bygger på fælles ansvar. Netop dialogmøder indgår som et led i planen for at opnå dette mål.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.