Gyvel skal ikke bekæmpes

Der skal være plads til gyvel i den danske natur. Den grønne busk med gule blomster har været i landet i flere tusinde år og spiller bl.a. en vigtig rolle for en lang række insekter. Selvom gyvelens spredning indenfor de senere år har bekymret nogle biologer, kan bekæmpelse af den ikke forsvares med, at gyvelen er en indført, såkaldt invasiv art.

Det viser en undersøgelse fra By- og Landskabsstyrelsen, som bl.a. gennemgår plantesamlinger og 250 års botanisk litteratur, med henblik på at få rede på gyvelens indvandringshistorie og naturlige udbredelse.

I mange år har biologer været uenige, om den stedsegrønne busk, gyvelen, skulle have lov at brede sig i den danske natur. Senest er diskussionen dukket op i forbindelse med de nye naturplaner for de særligt beskyttede natura2000 områder. Det springende punkt er, om planten i gennem tiden selv er indvandret til landet, eller om den er indført af mennesker. Kun hvis den ikke er kommet af sig selv, kan den betegnes som invasiv - og dermed per definition en naturtrussel, som skal bekæmpes. Det er det spørgsmål som undersøgelsen besvarer: Gyvelen kom af sig selv.

- Tøv en kende med øksen, gyvel skal ikke altid bekæmpes. Den har sin legitime plads i naturen. Oven i købet har gyvelen en vigtig funktion, som en af de buske flest insekter kan lide at besøge. Derfor skal gyvel behandles ligesom andre gode danske arter som eg og birk, der kun nogle steder skal skæres ned, f.eks. når de gror ud over den lysåbne natur, siger forstfuldmægtig Erik Buchwald fra By- og Landskabsstyrelsen, Natur.

Pollenanalyser af gamle moser viser, at gyvel med stor sandsynlighed har været i Danmark i tusindvis af år, og med sikkerhed siden vikingetiden. Allerede de første botaniske værker fra 16 hundredtallet beskriver den danske gyvel. Gennemgang af Københavns Universitets plantesamlinger viser oven i købet, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem danske og udenlandske gyvel-planter.

De seneste 10-20 år er gyvel blevet mere fremtrædende og har bredt sig. De mest oplagte årsager til fremgangen er den markante mildning i det danske vintervejr siden ca. 1987, som har reduceret dødeligheden for gyvel til et lavt niveau, og dermed også har øget mængden af producerede frø. Færre harer og mindre husdyrgræsning er andre årsager til, at gyvelen trives, hvor den tidligere blev bidt ned.