dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Bendikte Kiær (K)
Jens Dresling, Ritzau Foto

Gyser i Helsingør: Kiær genvinder borgmesterpost

Socialdemokratiet er gået med i konstituering med De Konservative og DF. Også Venstre og De Radikale er med i aftalen
22. NOV 2017 11.50

HELSINGØR: Også i de næste fire år er Helsingørs borgmester konservativ og hedder Benedikte Kiær. Efter et valgresultat, der gjorde blå og rød blok lige store, satte byrådets to største partier - De Konservative med Kiær i spidsen og Socialdemokratiet med Henrik Møller - sig sammen og lavede en politisk aftale sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og De Radikale.
Det skriver Helsingør Dagblad.

Valgresultatet med 12 blå og 12 røde gjorde på papiret De Radikale til tungen på vægtskålen. Men det papir rev Benedikte Kiær og Henrik Møller i stykker og fandt et nyt ark, som en politisk aftale med et overordentligt solidt fundament blev skrevet på.

Det er første gang i Helsingørs nyere politiske historie, at De Konservative og Socialdemokratiet har konstitueret sig sammen. Det må også forventes, at de to store partier satte sig på de tungeste sæder i den fordeling af udvalgsformandsposterne, som foregik i de tidlige timer natten til onsdag.

Størstedelen af byrådet - 22 ud af 25 mandater - har været med i budgetforligene i de fire år under Kiær. Det fællesskab bliver nu ført over i konstitueringen, hvor De Konservative og Socialdemokratiet går sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og De Radikale.

Kort før kl. 02 blev SF også inviteret med indenfor.

Den brede konstituering kan også opfattes som en sikkerhed mod et kup. En smal aftale med De Radikale til enten blå eller rød side ville være baseret på 13 mandater, og hvis bare en enkelt politiker fandt på at springe fra, ville flertallet skifte og borgmesterkæden skifte hals.
Det prøvede Helsingør Byråd i 2009 i flere omgange. En gentagelse var åbenbart ikke en populær vej frem for nogle af partierne.

Forhandlingerne på borgmesterkontoret, som involverede alle partier på nær Enhedslisten og Lokaldemokraterne, skete efter, at rød blok havde forhandlet om en konstitueringsaftale med Radikale og Venstre - dette mislykkedes øjensynlig i første omgang, skriver Sjællandske.

K 9 (9>8), S 8 (6), DF 2 (3), EL 2 (2), V 1 (2), SF 1 (1), Lokaldemokraterne 1 (1), R 1 (1)
NB, LA og ALT opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/gyser-i-helsingr-kiaer-genvinder-borgmesterpost

GDPR