dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Gulerod og straf får ikke sårbare ledige i job

Økonomiske gevinster, virksomhedspraktik eller sanktioner får ikke langtidsledige i job. Det gør derimod motivation hos borgeren og vejledning i at navigere i systemet. Et vink med en vognstang til politikerne, mener forskerne bag studiet
11. OKT 2018 12.12

Spørger man tidligere kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere, hvad der var afgørende for, at de kom i arbejde eller uddannelse, er politiske beskæftigelsesinitiativer ikke blandt begrundelserne. Det viser et delstudie i LISES-projektet fra Aalborg Universitet, skriver kommunen.dk.

Forskerne bag analysen havde forventet, at indsatser som økonomiske sanktioner, jobbonus eller virksomhedspraktik ville være at finde blandt svarene. Men det var ikke tilfældet. Og det er overraskende, siger Sophie Danneris, der er en af forskerne bag studiet.

- Hverken de indsatser, som er baseret på trusler eller gulerod, bliver fremhævet i interviewene. Når de bærende politiske elementer i lovgivningen - ifølge vores analyse - ikke viser sig at være afgørende for, om borgeren kommer videre, så synes jeg, at det burde være et vink med en vognstang om, at der er noget, der er skævt, siger hun til kommunen.dk.

Studiet peger derimod på to faktorer, der var afgørende for at forlade kontanthjælpssystemet: Hjælp fra sagsbehandleren til at finde rundt i det bureaukratiske system og borgerens indstilling og tro på, at det kan lade sig gøre.

De 12 tidligere kontanthjælpsmodtagere i studiet har alle været ledige og vurderet aktivitetsparate i tre-ti år. Alle har udfordringer udover arbejdsløshed, eksempelvis misbrug, smerter, psykiske lidelser, anbringelse i barndommen eller kriminalitet.

Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele artiklen her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/gulerod-og-straf-fr-ikke-srbare-ledige-i-job

GDPR