dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Grønt lys fra Ankestyrelsen for endnu en Holst-undersøgelse

KORT NYT
1. AUG 2017 11.29

SYDDANMARK: Eventuelle yderligere juridiske vurderinger af muligheden for et erstatningskrav mod tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V) bliver ikke på forhånd dømt ulovlige af Ankestyrelsen. Styrelsen har taget stilling til spørgsmålet på baggrund af en klage fra regionsrådsmedlem Holger Gorm Petersen (NB), der har kaldt det misbrug af offentlige midler at foretage yderligere vurderinger af en sag, som han finder tilstrækkeligt belyst, skriver JydskeVestkysten.

Region Syddanmarks egen administration vurderede i maj, at der ikke var grundlag for at føre en erstatningssag, men en sådan intern vurdering udelukker efter Ankestyrelsens opfattelse ikke, at der også kan laves en ekstern vurdering. Og det er netop, hvad et snævert flertal i Regionsråd Syddanmark ønsker.

Det var det, der fik Holger Gorm Petersen til at klage til Ankestyrelsen, men styrelsen mener, at regionen med en ny advokatundersøgelse vil undersøge ting, som ikke tidligere er blevet undersøgt. Flertallet for den nye undersøgelse er det mindst mulige, 21 ud af 41, og består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, de Konservative, Enhedslisten og SF.

 

Opdateret 13.40: Enhedslisten er tilføjet på listen over partier, som ønser en ny undersøgelse, da partiet ikke fra starten fremgik af denne artikel.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/gront-lys-fra-ankestyrelsen-for-endnu-en-holst-undersogelse

GDPR