dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Grønt lys til Silkeborg kommuneplan

Indtil videre har tre kommuner vedtaget deres kommuneplaner endeligt: Herning, Gentofte og Holbæk
8. JUN 2009 13.58

SILKEBORG: Miljøcenter Århus har frafaldet indsigelsen mod Silkeborg Kommunes forslag til kommuneplan.

Kommuneplanen var i høring fra 1. februar til 1. april 2009. I høringsperioden var det ikke muligt at finde løsninger på alle problemer, og derfor gjorde miljøcentret indsigelse mod planen, men dialogen er efterfølgende fortsat.

- Der er fundet løsninger, som både tilgodeser de kommunale og statslige interesser, siger centerdirektør Tommy Mostrup, By - og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Århus, som har koordineret statens behandling af kommuneplanen.

Indsigelsen var rettet mod kommunens ønsker om at byudvikle i særlige landskabelige interesseområder og i områder med grundvandsinteresser.

- I et af områderne med grundvandsinteresser er vi blevet enige med miljøcentret om at lave en ny form for byudvikling, der stiller særligt skrappe krav til beskyttelsen af grundvandet indtil der foreligger en kortlægning. Kortlægningen vil herefter fastsætte det endelige niveau for en evt. beskyttelse, siger formand for Plan- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, Hanne Bæk Olsen (S), ifølge Miljøcenter Århus.

I forhold til indsigelsen mod kommunens ønsker om ny byvækst ved Svejbæk og Ans i strid med de landskabelige interesser, er der nu enighed om at begrænse byvæksten, så de særligt værdifulde landskaber stadig bliver tilgodeset.

Silkeborg Kommune kan nu færdiggøre den politiske behandling af den digitale kommuneplan.

Kommunen forventer at vedtage planen den 22. juni 2009.
I det midtjyske har Herning, Århus og Odder kommuner allerede fået grønt lys fra staten til deres kommuneplaner. De fleste øvrige kommuner ventes at have deres nye planer klar i løbet af 2009.

Indtil videre har tre kommuner i Danmark vedtaget deres kommuneplaner endeligt: Herning, Gentofte og Holbæk.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/groent-lys-til-silkeborg-kommuneplan

GDPR