dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Greater Copenhagen vokser med region og seks kommuner

KORT NYT
26. NOV 2018 6.50

HOVEDSTADEN / SJÆLLAND: Greater Copenhagen-samarbejdet mellem danske og svenske kommuner og regioner vokser fra nytår med en region og dens seks kommuner. Det er Halland i Sverige, der melder sig ind, og samtidig ryger Skåne ud - dog kun af navnet på bestyrelsen, der hidtil har heddet Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Fremover bliver navnet blot Greater Copenhagen Committee, som til gengæld vil repræsentere fire regioner og 85 kommuner mod hidtil tre regioner og 79 kommuner. Samtidig overtager Københavns overborgmester Frank Jensen (S) planmæssigt formandsposten efter regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fra Region Sjælland.

Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab, der arbejder for at udvikle en metropolregion på begge sider af Øresund. Medlemskabet af Region Halland og tilhørende kommuner skal godkendes formelt på et bestyrelsesmøde i december.

mk

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/greater-copenhagen-vokser-med-region-og-seks-kommuner

GDPR