Gratis vaccinationer skal lette trykket på sundhedsvæsnet

KORT NYT1. APR 2020 7.11
TEMA: Corona

Folketinget har tirsdag aften vedtaget en ny vaccinationspakke, der blandt andet tilbyder gratis vaccination mod lungebetændelse til risikogrupper og alle over 65 år. Initiativet skal reducere antallet af sårbare patienter, som rammes af andre alvorlige infektionssygdomme og dermed modvirke, at sundhedsvæsnet overbelastes under udbruddet af coronavirus i Danmark.

Vaccinationspakken gælder lungebetændelse forårsaget af pneumokokbakterier, den hyppigste enkeltstående årsag til lungebetændelser, samt influenza og kighoste. Vaccinationen mod lungebetændelse gælder alle over 65 år, influenzavaccinationen er beregnet til sundhedspersonale og kighostevaccinationen til gravide.

Målet er at nå 75 pct.'s tilslutning for både pneumokokvaccination og influenzavaccination. Det svarer til en forøgelse på omkring 50 pct. i forhold til den nuværende deltagelse i vaccination mod influenza. De første vacciner vil blive leveret i april og skal tildeles de mest sårbare grupper. Vaccinationerne vil blandt andet kunne fås hos egen læge.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt