Hvornår er en kommune fattig? Det spørgsmål optager mange på borgmesterkontorer og i økonomiudvalg i disse uger, hvor udligningsordningerne igen er til overvejelse.
Hos de protesterende provinskommuner - organiseret i sammenslutningen Bedre Balance.nu, der vil hovedstadsudligningen til livs - argumenteres der aktuelt med et såkaldt strukturelt underskud som målestok for fattigdom. De beregninger - se dem her - tager udgangspunkt i aldersbetingede og socialt betingede udgiftsbehov sammenholdt med skatteprocenter.
Argumentet fra provinsen er her, at godt nok er Ishøj, Brøndby og Albertslund henholdsvis nr. 2, 4 og 7 i den rækkefølge over økonomisk udfordrede kommuner, men ser man på de 30 nederste på den skala, ligger resten faktisk uden for hovedstadsområdet. Og kun fem af de 34 i hovedstadsområdet hører til i den fattigste halvdel.
Så vidt altså provinskommunerne.
Set fra Københavns Rådhus ser virkeligheden noget anderledes ud - når det gælder fattigdom. Herfra lyder en afgørende pointe, at otte ud af ti af de mest socialt belastede kommuner befinder sig ifølge det socioøkonomiske indeks fra Økonomi- og indenrigsministeriet i hovedstadsområdet. De otte fra hovedstadsområdet er Ishøj, Brøndby, Albertslund, Ballerup, København, Herlev, Rødovre og Høje-Taastrup. Lolland er Langeland er de sidste to i den sammenhæng.
Fra borgmesterkontoret i København peges der på, at hvis provinsen kom igennem med sine forslag om bl.a. at afskaffe hovedstadsudligningen, vil det bl.a. flytte penge fra de otte belastede hovedstadskommuner og fordele dem til kommuner, som ifølge det indeks er mindre socialt belastede. Det gælder f.eks. Aarhus, der fører an i initiativet for Bedre Balance - og Svendborg, hvis borgmester i en kronik har stået ved sin økonomiske misundelse over for især København. Aarhus er i det socioøkonomiske indeks den 34. mest belastede. Svendborg ligger nummer 45.
Det socioøkonomiske indeks fra Økonomi- og indenrigsministeriet er en sammenvejning af en række forskellige parametre fra antal børn af enlige forsørgere over antal udlændinge fra 3. lande til f.eks. antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse.
Det socioøkonomiske indeks ligger til grund for vurderingen af, hvor socialt belastet en kommune er i forhold til udligningssystemet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
