dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Godt arbejdsmiljø får seniorer til at blive

Det er muligt at få senionerne til at blive længere på jobbet, ved at gøre arbejdslivet mere attraktivt
8. MAJ 2006 13.52
Aldrende medarbejdere kan bevare både lysten og helbredet til at klare et par år ekstra på jobbet, hvis arbejdspladsen yder en indsats. Det viser forskning og praktiske erfaringer fra ind- og udland, som Arbejdsmiljøinstituttet har samlet i en statusrapport.

Tilpas arbejdet
Flere undersøgelser viser, hvordan man kan undgå, at en langvarig sygemelding fører til afgang fra arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at det i mange tilfælde kan ske gennem forbedringer af arbejdsmiljøet f.eks. som tilpasning af arbejdsplads eller opgaver. Nogle undersøgelser fandt mindst en fordobling i antallet af medarbejdere, som vendte tilbage til arbejdet efter længerevarende sygdom, hvis der var sket en tilpasning af arbejdet.

En sammenfatning af undersøgelser fra Danmark, Tyskland, Israel, Holland, Sverige og USA viser, at tilpasning af arbejdspladsen er en meget succesfuld måde at forkorte sygefraværet og sikre et gensyn med en langtidssygemeldt medarbejder.
Tilpasning kan dreje sig om f.eks. nedsat arbejdstid, fleksible arbejdsskemaer, ændring af udstyr og redskaber, uddannelse til at varetage nye opgaver eller at medarbejderen får tildelt lettere og mindre anstrengende arbejdsopgaver.

Især nedsat arbejdstid fremhæves i mange undersøgelser som en god løsning til at fastholde seniorerne. Dette gælder også de ressourcestærke seniorer, dvs. seniorer med bl.a. et godt helbred og en god uddannelse.

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Fysiske belastninger som stående eller gående arbejde eller at man er nødt til at vride eller bøje nakke og ryg, spiller betyder noget for både akademikere og ufaglærte. Hvis man vil fastholde seniorerne, kan man med succes tilpasse af arbejdet, så det bliver mindre fysisk belastende, viser undersøgelserne.

Der er også en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er to faktorer, som øger risikoen for at gå tidligt på efterløn: Konflikter i arbejdet og lave udviklingsmuligheder. Jo flere konflikter og jo dårligere muligheder for udvikling i arbejdet, des større sandsynlighed er der for, at seniorerne vælger at gå på efterløn. Dette gælder for alle uanset køn og socialgrupper.

Aldersdiskrimination
Fordomme om seniorernes vilje og evner til at arbejde er en vigtig årsag til førtidig tilbagetrækning blandt seniorer med godt helbred, viser rappoerten.
Seniorers mentale og intellektuelle funktioner er forskellige fra yngres, men seniorer er ikke nødvendigvis mindre produktive - tværtimod synes seniorer at fungere strålende især i jobs, hvor paratviden og erfaringer er afgørende kvaliteter.

Aldersdiskrimination kan komme til udtryk i ubegrundede forestillinger blandt ledelse og kolleger om, at seniorerne ikke kan eller vil lære noget nyt, og at de er mindre produktive og mindre fleksible end yngre - måske at seniorer generelt har dårligt helbred og derfor har svært ved at klare arbejdet.

En vigtig årsag
Aldersdiskriminationen udmønter sig i, at seniorer i mindre grad tilbydes videreuddannelse og deltagelse i projekter, samt at de i mindre grad forfremmes. Desuden oplever de, at hvis de bliver arbejdsløse, har de svært ved at få nyt arbejde.
Arbejdsledige seniorers begrænsede mulighed for at få arbejde synes at være en vigtig årsag til tidligt arbejdsophør. Således havde ca. en fjerdedel af de personer, der i 2003 var på efterløn, trukket sig tilbage fra ledighed.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/godt-arbejdsmiljoe-faar-seniorer-til-at-blive

GDPR