dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

V og K:
God økonomi skal ikke øge kommunalt forbrug

Både Venstre og Konservative advarer kommunerne imod at bruge de nye lyse udsigter for dansk økonomi til at skrue op for forventningerne i Finansministeriet
23. MAJ 2002 11.59
Det kan være svært at være finansminister. Thor Pedersen (V) har i går indledt forhandlingerne om en meget stram økonomiaftale med kommunerne, og samtidig udsendt Økonomisk Redegørelse 2002, som viser at dansk økonomi har det fremragende. Redegørelse opskriver den forventede vækst i bruttonationalproduktet fra 1,7 procent i år til 2,3 procent til næste år.

Måske netop derfor står de politiske ordførere fra både Venstre og Konservative i dag klar med løftede pegefingre i forhold til det offentlige forbrug.
-Venstre er yderst tilfreds med udviklingen i dansk økonomi, siger Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen.
- -Analysen viser dog samtidig, at der ikke er plads til at lade det offentlige forbrug løbe løbsk. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi holder en afdæmpet vækst i det offentlige forbrug. Det er et signal, som jeg håber, at også amter og kommuner vil notere sig i de nuværende forhandlinger med staten, siger han.

Også den konservative finansordfører Gitte Seeberg advarer:
- Den danske økonomi er sund med store overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser og en inflation på niveau med de øvrige EU-lande. Men overskuddet skal ikke soldes op. Væksten i det offentlige skal holdes nede, så den private sektor får de bedste muligheder for at øge væksten.
- Udsigterne til en fortsat lav ledighed og forholdsvis høje lønstigninger skærper kravene til Finansloven for 2003. Derfor er det også umådeligt vigtigt, at aftalen med kommuner og amter for næste år ikke medfører yderligere pres på de offentlige finanser. Økonomien skal holdes på sporet – fremgangen skal ikke soldes op, siger Gitte Seeberg.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/god-oekonomi-skal-ikke-oege-kommunalt-forbrug

GDPR