'Globaliseringens udfordringer - politiske og administrative modeller under pres'

Af Paul Hegedahl

Martin Marcussen og Karsten Ronit (red.)
'Globaliseringens udfordringer - politiske og administrative modeller under pres';
Hans Reitzels Forlag, København 2009.
304 s., hft., 14 x 22 cm, liste over bogens forfattere, noter, litt.liste, stikordsreg.
Kr. 348,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5262-9.

Københavns Universitets Temaklynge I vedrørende globalisering og bæredygtighed har bevilget et beløb med det formål at skabe grundlaget for forskningssamarbejde mellem forskere fra forskellige forskningsdiscipliner og institutter. 

Globalisering kan beskrives som intensiveringen af verdensomspændende sociale relationer, som forbinder fjerne lokaliteter på en sådan måde, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser, der finder sted mange kilometer væk og vice versa har konsekvenser for befolkninger og samfund langt borte.

Dette forsøg på en definition af globalisering er hentet dels fra Anthony Giddens: 'Modernitetens konsekvenser', oversat af Søren Schultz Jørgensen, Hans Reitzels Forlag, 1994 dels fra 'The Globalization of World Politics: an Introduction to International Relations', John Baylis, Steve Smith, Patricia Owens Oxford University Press, 2007.

Det bliver mere og mere klart, at globaliseringen, enten man forsøger at fornægte den eller ej, spiller stadig større rolle på stadig flere områder. Det er også ganske symptomatisk, at de fleste gange globaliseringen bliver diskuteret og beskrevet, bliver der anvendt udtryk som krise og risiko.

Et meget aktuelt eksempel på globaliseringens konsekvenser er det netop overståede G20 topmøde i Seul, Korea, 11.-12. november 2010, hvor det stod klart, at verdens økonomier er forbundet i et netværk, at uanset hver eneste af de deltagende statsledere inderst inde ville helst ville se bort fra erklæringen fra Doha runden/udviklingsrunden om at undgå enhver form for protektionisme, lykkedes det at blive enige om at komme videre sammen, med små skridt, men dog med målet om at støtte de fattigste lande og arbejde for at valutaniveauet afspejler de faktiske forhold.

Et andet, mere tæt på udslag af globaliseringen er, at stærke kræfter fra mange sider, arbejder på, at kinesisk skal være et prøvefag i skolen her i Danmark (samtidig med der i den nye finanslov bliver skåret i de midler f.eks. VUC-centrene får stillet til rådighed - og samtidig med et pointsystem for at begrænse/hindre indvandring)

Det er vigtigt, at globaliseringens indflydelse på udviklingen i det danske samfund og dansk politik bliver analyseret og fremlagt sagligt og lidenskabsløst. Dette eftersyn bliver beskrevet i  'Globaliseringens udfordringer. Politiske og administrative modeller under pres'. Globaliseringens påvirkning af en række områder af dansk politik og forvaltning: den danske forvaltning generelt, finanspolitik, arbejdsmarked, sikkerhedspolitik, klimapolitik, mediepolitik, fødevarepolitik og sundhedspolitik tages op. Bogen er skrevet af førende eksperter inden for de forskellige områder og giver en virkelig god forståelse af et emne, som på mange områder stadig kan forekomme diffust. I deres forord skriver redaktørerne, at vi ved overraskende lidt om, hvilke politiske processer, der understøtter og betinger institutionelle forandringsprocesser i Danmark. Både i det hele taget og set i lyset af globaliseringen er det både en udfordring og af stor betydning at samle den eksisterende viden og på det grundlag udvikle nye perspektiver og indsigter.

Hvor holdbar er den danske model - og findes den?
Redaktørerne det meget kontante spørgsmål: Hvor holdbar er 'den danske model' egentlig? 'Den har', siger de: 'tiltrukket sig opmærksomhed verden over.' De nævner det danske erhvervslivs konkurrencedygtighed, den økonomiske og sociale lighed i samfundet, at demokratiet fungerer og at tilliden til det politiske og administrative system er stor - og at der er stor sammenhængskraft i befolkningen. Det er utvivlsomt rigtigt sammenlignet med situationen i andre lande, men det forekommer dog, at der på en række områder er ved at indfinde sig en hidtil negativ udvikling.

Redaktørerne peger på en række dilemmaer: 'Betingelsen for, at en samfundsmodel kan være holdbar er, at den leverer miljømæssig og social holdbarhed, samtidig med at vilkårene for privat foretagsomhed og politisk samarbejde er gode. Snarere end at identificere modsætninger mellem forskellige typer af succeskriterier bliver kunststykket at finde løsninger, der tilstræber et plussumsspil for alle parter. Dilemmaet er velkendt fra mange sammenhænge. Kan man sikre sig mod terrorisme, uden at den enkelte borger føler sig krænket og overvåget? Kan man regulere sig til miljømæssig bæredygtighed uden at forvride markedsmekanismerne? Kan man understøtte det selvstændige erhvervsliv uden nødvendigvis at øge uligheden i et samfund? Kan man konkurrere på de internationale markeder, samtidig med at man holder løn og skatteniveauet højt? Kan man have en stor offentlig sektor uden at forvrænge markedet? En samfundsmodels holdbarhed afhænger af, hvilke løsninger, der findes på dilemmaer som disse.'

Og redaktørerne fortæller, at deres formål med denne bog er at komme ind bag det etablerede billede af, det de kalder, den danske succesmodel. Og i den forbindelse at beskrive, hvilken type af globalisering, der finder sted, hvad består den danske model egentlig af, hvordan ændres den, og hvor holdbar er den egentlig? Det spændende og sikkert for mange overraskende synspunkt, som redaktørerne fremsætter, er, at dén danske model ikke eksisterer! Der eksisterer et system af danske modeller. Som det vil fremgå af oversigte over bogens indhold, bliver en række modeller taget op til diskussion: Arbejdsmarkedsmodellen, sundhedsmodellen, fødevarekontrolmodellen, den finansielle model, den sikkerhedspolitiske model, forvaltningsmodellen, mediemodellen, klimamodellen.

Det er udgangspunktet, at alle disse modeller reagerer meget forskelligt på globaliseringens udfordringer og muligheder. Det giver altså ikke mening at tale om globaliseringens konsekvenser for den danske model, som en fast, afgrænset størrelse, der er snarere tale om
en dynamisk mosaik af mange modeller, der udvikler sig på forskellige måder i lyset af globaliseringen. Nogle elementer er sårbare og foranderlige i mødet med globaliseringen. Andre er særdeles robuste og har lange historiske rødder. Nogle dele af den danske model kan iagttages umiddelbart i form af et sæt samfundsinstitutioner. Andre dele er uformelle og har med værdier og social sammenhængskraft at gøre.

Bogen er resultatet af en meget intensiv og koncentreret forskningsindsats, hvor en række sektorspecialister blev bedt om at forholde sig til globaliseringens konsekvenser på hvert deres område med henblik på at vurdere sektormodellens karakteristika og holdbarhed i lyset af globaliseringen.

Indhold
Ud over redaktørernes forord, noter, litteraturliste, stikordsregister og liste over forfattere har bogen 10 kapitler, skrevet af forskere med stor indsigt i de emner, der tages under behandling: (SE SIDE 33)

Kapitel 1. Globale udfordringer og danske svar
Bl.a. om danske globaliseringsmodeller
Af professor i international forvaltning, cand.scient. pol. Martin Marcussen, ph.d. i Statskundskab, master i Europastudier fra Collège d'Europe, Brugge, Belgien, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og lektor i international forvaltning Karsten Ronit, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Kapitel 2. Den danske forvaltningsmodel og globaliseringens udfordringer
Bl.a. om globaliseringens former; den danske forvaltningsmodel noget særligt?, truer globaliseringen den danske forvaltningsmodels holdbarhed?
Af professor i offentlig forvaltning og organisation, cand.merc. Hanne Foss Hansen, ph.d. (lic.merc.), Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og professor i offentlig forvaltning og organisation, cand.merc. Torben Beck Jørgensen, ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Kapitel 3. Den finansielle globalisering
Bl.a. om hovedelementerne i en dansk finansiel model; drivkræfter bag den finansielle liberalisering; har globaliseringen undergravet den danske finansielle model?
Af professor m.s.o., dr.merc., cand.polit. Finn Østrup, Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret, Copenhagen Business School

Kapitel 4. Globalisering, det danske arbejdsmarked og den danske arbejdsmarkedsmodel
Bl.a. om den danske arbejdsmarkedsmodel; globaliseringens udfordringer - effekterne af den økonomiske og politiske globalisering
Af lektor, institutleder dr.scient.soc., mag.art Carsten Strøby Jensen, Institut for Sociologi, Københavns Universitet

Kapitel 5. En småstat som stormagt?
Bl.a. om globaliseringen af dansk sikkerhedspolitik; hvad skal det nytte?
Af studieleder, lektor i international politik, cand.scient.pol. Anders Wivel, ph.d.,
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Kapitel 6. Nu taler også politikerne om vejret
Bl.a. om den globale politisering af vejret, EU og dansk klimapolitik; dansk klimapolitik er europæiseret
Af professor i komparativ politik, cand.scient.pol. Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Kapitel 7. Dansk tv og presse under globalt pres
Bl.a. om den danske tv-model - Public service i modvind; den danske avismodel - avisen og de nye medier; globalisering og institutionel forandring - fra kultur- til medieinstitution
Af professor i medievidenskab, mag.scient.soc. Stig Hjarvad, ph.d., Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Kapitel 8. Smil til forbrugeren
Bl.a. om den danske model for fødevaresikkerhed under globaliseringens vilkår; kogalskabskrisen og forandringer i international og dansk fødevarepolitik - forandringerne i det danske fødevarekontrolsystem
Af adjunkt, etnograf, cand.mag. Annemette Nielsen, ph.d., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning og Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet; lektor i videnssociologi, cand.scient.pol. Bente Halkier, ph.d., MA i sociologi, (Lancaster University), Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet; professor i fødevaresociologi, mag.scient.soc. Lotte Holm, ph.d., Institut for Human Ernæring Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet

Kapitel 9. Grænseløs sundhed?
Bl.a. om det danske sundhedsvæsen i international kontekst; en model for sundhedsydelser; den danske models holdbarhed - fri bevægelighed af patienter i EU, tværnationale finansieringsformer, markedsgørelse, øget internationalisering af sundhedspolitikken
Af forskningsleder, lektor, cand.scient.pol., Karsten Vrangbæk, ph.d., MAEcon (Trinity College, Hartford, Connecticut), AKF Anvendt Kommunal Forskning, København, underviser og vejleder på Københavns Universitet, Institut for Statskundskab og Institut for Folkesundhedsvidenskab samt på CBS; lektor i organisationsanalyse, antropolog, Klaus Høyer, Master i Afrikaområdestudier, Dr.Med. i medicinsk etik (Umeå Universitet, Sverige), Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Kapitel 10. Globalisering, modeller og holdbarheder
Bl.a. om globaliseringen som markeds- og politikdannende; forskellige sektorer tilpasser sig globaliseringen forskelligt; globale tanker og ideer i dansk politik - manglende interesse for, hvad globaliseringen faktisk består i, forsvaret af 'den danske model' som politisk instrument; læring på tværs af landegrænser?; øget politisering; en udvidet forskningsdagsorden.
Af professor i international forvaltning, cand.scient. pol. Martin Marcussen, ph.d. i Statskundskab, master i Europastudier fra Collège d'Europe, Brugge, Belgien, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og lektor i international forvaltning Karsten Ronit, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Efter hvert kapitel er der forslag til videre studier og øvelser, bl.a. fordi 'Den danske model og globaliseringen' er tænkt som en lærebog, der er rettet mod universiteternes grunduddannelser, seminarierne og efter- og videreuddannelse i den offentlige sektor. Imidlertid vil alle, der interesserer sig for globaliseringens indflydelse på det danske samfund - og på det danske samfunds muligheder i den globaliserede verden, have udbytte af at læse den - og tænke videre over de behandlede i emner i forbindelse med egen virkelighed.

En trussel eller en mulighedsstruktur?
Redaktørerne gør klart opmærksom på, at den måde, globaliseringen kommer til udtryk i en dansk kontekst, er væsentlig for de institutionelle udviklingsprocesser. De siger bl.a.: 'En af pointerne i denne bog er, at den del af globaliseringen, der har betydning for Danmark og de politiske og administrative processer her i landet, har at gøre med de nye grænseoverskridende konkurrencevilkår, der er blevet skabt i de senere år, såvel som med de nye politiske arenaer og aktører, der producerer regler og normer med virkninger for danskerne. - - - Det gør en forskel, om globaliseringen præsenteres som en trussel for den danske model eller som en mulighedsstruktur. Blandt danske politikere og embedsmænd finder vi begge disse betragtninger.
  En anden pointe er, at globaliseringen overhovedet ikke betyder mindre stat og mindre offentlig forvaltning. Tværtimod. Det er tydeligt, at staten er inde i en omfattende transformationsproces, der betyder, at diskussionen om minimalstaten er trængt i baggrunden. I stedet giver det mening at tale om 'den travle stat', hvor der udføres flere funktioner end nogensinde før, af flere offentlige ansatte end tidligere i historien med adgang til et stadigt voksende offentligt budget. Globaliseringen giver flere opgaver til det offentlige, og det offentlige udvikler stadig nye former for styringsinstrumenter for at håndtere de udfordringer og muligheder, som globaliseringen stiller Danmark over for. Det er også vigtigt at understrege, at globaliseringen kommer til Danmark gennem forskellige kanaler. En betydelig del af globaliseringen formidles således via europæiseringen.'

En mere nuanceret forståelse, der kalder på et meget mere konstruktivt samarbejde
Denne bog giver os en betydeligt mere nuanceret forståelse for globaliseringens samspil med det danske samfunds mange sektorer og modeller. Det må konkluderes, at redaktørerne/forfatterne har ret i synspunktet om, at der ikke eksisterer én samlet holdbarhedsstrategi i Danmark. Det er vanskeligt på en ensartet måde at tilpasse et system af modeller, der dels påvirkes meget ujævnt af globaliseringen, dels i andres og egne øjne fungerer tilfredsstillende på en lang række parametre. I bogen udtrykkes det således: 'Vi vurderer de danske modeller i forhold til økonomisk vækst, social sammenhængskraft, politisk samarbejde og miljømæssig bæredygtighed. I ingen sektor udfoldes samtlige disse holdbarhedsdimensioner. Vi kan tværtimod konstatere, at arbejdet med at maksimere én dimension af holdbarhed ofte kan have negative konsekvenser for en anden del af holdbarhed. - - - Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt den danske succeshistorie bringes til en afslutning, men om, hvornår dette sker, og hvad vi har tænkt os at gøre ved det.'

Hele diskussionen om globaliseringen og dens indflydelse på det danske samfund er endnu præget af mange mytedannelser og af forskellige yderpunkter især i den politiske debat. Den ene pol fremsætter dommedagsprofetier og forsøger at lukke Danmark inde i en form for beskyttet reservat og bevare de nationale sær(egen)heder for enhver pris. Den anden går ind for en total nytænkning af offentlig politik og forvaltning og muligheder for erhvervslivet - der fremsættes tanker om endnu tættere internationale former for samarbejde.

For at Danmark stadig kan udvikle sig og samtidig bevare det bedste af vores kultur i den globaliserede verden, er der ingen tvivl om, at det vil være nødvendigt at finde nye, mere integrerede, tillidsbaserede former for samarbejde på det politiske niveau. Ny forskning, hvor danske forskere er involveret, viser, at grupper træffer bedre beslutninger, end den klogeste i gruppen ville gøre (se henvisning under supplerende links). De taler her bl.a. om koalitionsregeringer - men det skal helt sikkert så være ægte koalitioner hen over midten. Det kan være værd at tænke over i stedet for at forskanse sig i hver sin lejr - og et ægte udtryk for danske værdier i en globaliseret verden.

I det afsluttende kapitel peger redaktørerne på, at der er en lang række yderligere områder, hvor globaliseringen manifesterer sig, og hvor det vil være ønskeligt at gennemføre analyser, f.eks. kriminalitet, migration, energiforsyning, skatteforhold, patenter, religion, sport, ledelseskultur og en lang række andre. På nogle af de nævnte områder - og nogle af de, der ikke er specifikt nævnt - er der allerede en offentlig debat i gang, men der langt for alles vedkommende etableret institutioner, der behandler globaliseringen - og der kan derfor skabes et meget bedre greb om forskningen ved en målrettet indsats. Det kan man kun give dem ret i - og håbe, at de får motivation og ressourcer til at videreføre det arbejde, der er lagt frem i 'Globaliseringens udfordringer. Politiske og administrative modeller under pres'. De sidder nu med en betydelig indsigt og mulighederne for at se og forklare sammenhængen på tværs af sektorerne.

Og sådan er der så mange forskellige tanker om globaliseringen, dens konsekvenser for Danmark og hvordan man skal forholde sig til den. Af forskellige grader af lødighed og værdi for samfundet. Et af de mere ejendommelige indslag er forslaget fra Peter Skaarup, MF, Dansk Folkeparti, som mener, at der mangler bare bryster i den nye Danmarksfilm som efter planen skal vises til indvandringsprøven for alle udlændinge, der gerne vil hertil. Hvis vi accepterer konklusionen, at den danske model/de danske modeller, det som bliver kaldt den danske succeshistorie bliver bragt til en afslutning, og at vi selv kan være med til at bestemme, hvordan den så skal udvikle sig videre, er der behov for betydelig mere modne overvejelser som de, der bliver stillet til rådighed i denne bog.

Supplerende links
http://web.aub.aau.dk/~ole/Globalisering09
En meget interessant webside fra Aalborg Universitetsbibliotek
af Ole Jensen, ekstern lektor: 'Globalisering: Danmark i det internationale samfund.
Regulering i national og global sammenhæng - en vejledning til litteratur- og informationsressourcer på nettet og på biblioteket. Formålet med denne side er, at give nogle indledende forslag til litteratur samt til steder, hvor der kan søges yderligere litteratur indenfor de 3 ovennævnte kernetemaer: Først kommer en hurtig præsentation af nogle gode tekster, såvel artikler som bøger, dernæst nogle websider, hvor i kan finde yderligere information og endelig en oversigt over databaser til søgning af yderligere litteratur og information.

http://www.videnskab.dk/content/dk/samfund/gruppen_er_klogere_end_individet
Rasmus Karkov: 'Gruppen er klogere end individet', 28. august 2010.
Danske forskere er kommet frem til, at en gruppe træffer bedre beslutninger, end den klogeste i gruppen ville gøre alene. Det afgørende er ligelig adgang til information. Forskningen er netop offentliggjort i Science. Forskerne mener, at deres resultat i sin yderste konsekvens viser, at koalitionsregeringer træffer bedre beslutninger. Det afgørende er kommunikation.