Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Gik til politiet i Rebild-sag og blev suspenderet

Direktør afviser direkte sammenhæng mellem pædagogs reaktion på kommunal tavshed - og hendes suspension
KORT NYT19. JAN 2012 11.10

REBILD: Tre gange i efteråret 2008 og foråret 2009 var pædagog Grete Horn-Jeppesen ifølge Nordjyske med til at skrive bekymrende underretninger til Rebild Kommune om den sag om overgreb, hvor en mand har været varetægtsfængslet siden 2010 for groft seksuelt misbrug af ni børn, heriblandt syv af sine egne børn.

Da ingen i Rebild Kommune reagerede, besluttede hun i juni 2009, anonymt, at sende alle de dokumenter hun havde i sagen inklusiv de tre underretninger til politiet. Da hendes nærmeste ledelse i juni 2010 fandt ud af, at hun havde været ved politiet, kvitterede ledelsen med at suspendere hende for at bryde sin tavshedspligt.

Gennem hele forløbet oplevede hun en helt tavs forvaltning. Bortset fra den skriftlige advarsel har der ingen reaktion været.

Søren Kjær, direktør i Rebild Kommune, siger til Nordjyske, at kommunen reagerede på underretningerne fra Grete Horn-Jeppesen og hendes kolleger, og understreger, at Grete Horn-Jeppesen ikke blev suspenderet, fordi hun gik til politiet.

ka