GENTOFTE: Gentofte Kommune er stærkt plaget af indbrud og har mistet troen på, at politiet kan hjælpe. Med borgmester Hans Toft (K) i spidsen vil kommunen nu hyre et vagtværn, der dels skal være synligt og dels skal stresse tyvene, oplyser Berlingske.
Ifølge Hans Toft er idéen at opdele kommunen i fire zoner med en vagt i hver. Udover at have en præventiv virkning i kraft af synlighed i bybilledet og på villavejene, så skal butikker og private borgere også kunne ringe til vagterne, hvis de bliver bestjålet eller har haft indbrud. Vagten kan dog ikke foretage en anholdelse, men kun stresse tyven ved at lyse på vedkommende eller tage billeder.
Gentofte har været særdeles plaget af indbrud. I 2017 blev det, ifølge Ritzau, til 975 indbrud, hvilket gav kommunen en placering øverst i indbrudsstatistikken for hele landet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.