GENTOFTE: En ny vej i Gentofte-bydelen Vangede skal opkaldes efter den tidligere socialminister og finansminister Palle Simonsen (K), har Gentofte Byråd besluttet. Valget af sted til navnet er oplagt, mener borgmester Hans Toft (K) med henvisning til, at området rummer flere specialiserede sociale institutioner og bo- og dagtilbud for børn og voksne med handicaps og særlige behov.
- Palle Simonsen har i hele sit livslange politiske arbejde altid haft et særdeles stærkt fokus på og udført et fortræffeligt arbejde for samfundets svageste borgere, både som tidligere socialminister og finansminister og også uden for det politiske liv tillige i utallige tillidsposter indenfor handicapområdet i bredeste forstand, siger borgmester Hans Toft.
Palle Simonsen var valgt til Folketinget 1968-1975 og igen 1977-1989. I Schlüter-regeringerne var han socialminister 1982-1984 og finansminister 1984-1989 og derefter direktør for ATP frem til 1998. Han døde i 2014, 80 år gammel.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.