Garanti for behandling sættes ud af kraft

Udredningsret og behandlingsgaranti sættes midlertidigt ud af kraft. Fokus er på corona, siger statsminister.

Både behandlingsgarantien og udredningsretten sættes efter planen midlertidigt ud af kraft, så hospitalerne i stedet kan have fokus på at behandle personer med coronavirus.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften på et pressemøde.

- Vi kommer til at bede Folketinget om hastelovgivning på nogle af de patientrettigheder, der gælder i dag, men som utvivlsomt vil blive udfodret, siger hun.

Planlagte operationer og behandlinger kan blive udskudt. Der er tale om en benhård lægefaglig vurdering, oplyser Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.

- Man får selvfølgelig den operation, man er indstillet til, men på et senere tidspunkt, siger han.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev