
HOLBÆK: Som en del af sparebudgettet i år havde Holbæk Kommune besluttet at slukke for gadelyset i de lyse nætter fra 5. maj til 8. august.
Borgere og politikere kunne dog undre sig over, at gadelysene i Holbæk by og en del af tidligere Tornved Kommune stadig var tændt, og nu er fejlen fundet, oplyser kommunen.
Energiselskabet SEAS-NVE har forklaret, hvordan man visse steder har store udfordringer med at få skilt den strøm, som går til almindeligt gadelys, fra den strøm, som går til oplysning af rundkørsler, fodgængerfelter og vejkryds, som skal være oplyst, for at opfylde vejsikkerheden.
Adskillelsen kan teknisk først lade sig gøre, når en ny kabellægning af gadebelysningen gennemføres om nogle år. Men teknik- og miljøchef Jeppe Søndergaard oplyser, at SEAS-NVE dog har fundet en midlertidig løsning på problemet, så tændingsperioden disse steder fremadrettet vil blive reduceret med en time.
ka
.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.