Det var ikke forskelsbehandling på grund af handicap, da en pædagog blev afskediget, fordi hun som følge af lidelsen hereditær spastisk parese havde udviklet tiltagende funktionsbegrænsninger, der gjorde, at hun ikke kunne passe sit job.

Det viser en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

Pædagogen, der havde været ansat i en SFO-afdeling på en skole siden 2013, blev i 2017 diagnositceret med sygdommen. En læge beskriver, at en af bivirkningerne ved dette er gangbesvær. I 2019 havde klager to sygedage, mens hun i 2020 havde fire sygedage - alle relateret til sygdommen.

I 2020 retter klager henvendelse til sin skoleleder, fordi hun havde fysiske udfordringer med arbejdet på den lokalitet, hun var tilknyttet. Skolen på denne lokalitet er fordelt på et større areal med flere bygninger og har bygninger på op til fire etager. Skolelederen tilbød klager, at hun kunne blive overflyttet til en SFO på en af skolens andre lokaliteter, hvor skolen er samlet i en bygning med to etager, men dette afslog klageren.

Hereditær Spastisk Paraparese (HSP)
Det er en gruppe sjældne, arvelige neurologiske sygdomme, hvis primære symptomer er fremadskridende spasticitet og kraftnedsættelse i benene. På nuværende tidspunkt er der beskrevet omkring 50 forskellige typer HSP; den genetiske årsag er kendt for 31 af disse. I Danmark formoder man, at 400 mennesker er ramt af HSP.

Kilde: sca-hsp.dk

Handicap ikke årsag til fyring

Den 14. september blev klager deltidssygemeldt, efter skolelederen og klager havde aftalt, at klager skulle se på, om det kunne lade sig gøre økonomisk for klager at gå ned i tid.

Der blev den 19. oktober 2020 afholdt en opfølgende samtale om klagers sygemelding, hvor det stod klart, at klager ikke havde undersøgt denne mulighed.

Endnu en gang blev klager i forbindelse med sin sygdom tilbudt at blive omplaceret til SFO’en for at imødekomme behovet for ikke at skulle gå på trapper. Denne omplacering afviste klager. Samtidig blev det undersøgt, om klager kunne tildeles personlig assistance, så de opgaver, der belastede, kunne varetages af en assistent.

Nævnet har i den forbindelse vurderet, at skolen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse ved at tilbyde klager omplacering og nedsat tid, hvilket hun ikke havde ønsket at gøre brug af.

Nævnet vurderede samtidig, at indklagede ikke var forpligtet til at afvente en afklaring af, om klager kunne tildeles personlig assistance. Uanset tildeling af en personlig assistent skulle klager således fortsat varetage det pædagogiske og relationelle arbejde med børnene på lokationen, der som følge af sin indretning medførte fysiske udfordringer for klager.

Klager fik derfor ikke medhold.

Ligebehandlingsnævnet:Fyring af pædagog med tiltagende handicap var ikke forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet:
Fyring af pædagog med tiltagende handicap var ikke forskelsbehandling