
Mikkel Kjellberg blev fyret som rektor på elitekostskolen Herlufsholm i maj, efter TV2 viste dokumentaren Herlufsholms Hemmeligheder. Nu har han fået et nyt job, erfarer Sjællandske Medier.
Mikkel Kjellberg skal være lærer på Næstved Gymnasium og HF, fremgår det af gymnasiets hjemmeside. Han skal nu være lærer i kemi og matematik, når eleverne er tilbage efter sommerferien.
Sjællandske Medier har forsøgt at få en kommentar fra både Mikkel Kjellberg, rektor på Næstved Gymnasium og HF Marianne Bollerup Neuer og formand samme sted Annemette Palmqvist.
Mikkel Kjellberg var ansat på Herlufsholm i henved 20 år og var rektor fra 2020, til han blev fyret i maj i år. Han blev kraftigt kritiseret for sin optræden i den omtalte dokumentar og for ikke at have håndteret de mangeårige problemer med mobning og krænkelser på skolen.
Siden han blev fyret, har bestyrelsen undgået offentlige opmærksomhed. Den nu tidligere formand Torben von Lowzow har udpeget den nye formand, tidligere højesteretsdommer Jon Stokholm.
Jon Stokholm er nu i gang med at finde en gruppe nye bestyrelsesmedlemmer og en ny rektor.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.