De nye kommuner dannede derfor samarbejdet Kulturregion Fyn for så vidt muligt at videreføre og styrke det regionale samarbejde på kulturområdet. Med amtets nedlæggelse bortfaldt også vigtige rådgivende organer, som f.eks. Amtsmuseumsrådet.
Museumsrådet havde blandt andet arbejdet med ansvarsafgrænsning museerne imellem, spørgsmålet om fælles konservering og magasiner, og fælles fynske formidlingsinitiativer.
Med støtte fra Kulturregion Fyn oprettes nu et nyt rådgivende og koordinerende organ ”Kulturarv Fyn”, der forhåbentlig vil komme til at virke som fødselshjælper for mange initiativer på kulturområdet. Det er ambitionen, at Kulturarv Fyn skal have et bredere virkefelt og bredere samarbejde end det gamle museumsråd, idet initiativet også omfatter arkiver og biblioteker.
Det sker i erkendelse af, at de fynske kulturinstitutioner er vævet sammen på kryds og tværs, og at alle arbejder med samme mål, nemlig bevaring og formidling af den fynske kulturarv, hvad enten det drejer sig om genstande, bøger, papirer eller fysiske levn i landskabet. Der vil Kulturarv Fyn også søge at løfte arven fra det hedengangne Kulturmiljøråd, der var høringsorgan i kulturmiljøspørgsmål.
Kulturarv Fyn håber at blive en fast samarbejdspartner for kulturregionen, ligesom man håber at kunne bruges som en ressource, som man kan trække på, når der er brug for faglige udtalelser, og når der skal rejses sager med tilknytning til den fynske kulturarv.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.