SYDDANMARK: Trivslen er i bund på fællesakutmodtagelsen (FAM) på Odense Universitetshospital. Det viser en ny medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i. 42 pct. af de ansatte har været udsat for psykisk vold, 18 pct. for fysisk vold og 24 pct. mistrives i jobbet.
Oversygeplejerske Anne Bejlegård List peger på, at det høje antal til dels er udtryk for, at afdelingen har lavet en indsats i forhold til at få folk til at anmelde volden. Der er kommet opmærksomhed på, at vold ikke er et vilkår, man skal finde sig i.
Ansatte tilbydes nu kurser i konfliktnedtrapning. Og efter en episode får den ansatte mulighed for en debriefing. Samtidig skal en såkaldt delir-score hjælpe med at afgøre, om patienterne er mentalt forstyrrede og derfor skal tilgåes særligt for ikke at eskalere en situation. Endelig er opgaver som sengeopredning, rengøring og servering af mad flyttet fra plejepersonalet til andre faggrupper.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.