FURESØ: Aftalen blev beseglet på et ekstraordinært byrådsmøde i går aftes, efter at borgmester Ole Bondo Christensen (S) og viceborgmester Susanne Mortensen (K) tidligere på dagen havde været til det afgørende forhandlingsmøde med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). Det skriver Furesø Avis.
Aftalen afløser den hidtidige aftale fra 2005, og den indebærer, at kommunens samlede gæld omlægges til et statslån med en fast ydelse. Lånet ydes som et 30-årigt annuitetslån med en lav rente på 2,2 pct., og ydelsen på lånet bliver derved væsentligt lavere end ydelsen på kommunens eksisterende lån.
Kommunen får desuden et særtilskud i en betydeligt længere periode end hidtil fastsat. Der er tale om et særtilskud på 250 mio. kr. fra 2022 til 2040.
Endelig er det fastlagt, at den differentierede skat udfases frem mod udgangen af 2013, så Farums skat kommer ned på Værløse-niveau.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.