dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
I 1969 fik herregården Farumgård en økonomisk erstatning for at give offentligheden færdselsret - og derfor kan retten ikke kaldes tilbage igen.

Furesø får endeligt medhold: Nu må man igen gå langs herregårdspark

Miljøklagenævnet stadfæster efter langstrakt sag Farumgård-fredningen, så det igen bliver muligt at passere herregårdens park.
11. SEP 2023 12.54

FURESØ: Et enigt Miljøklagenævn har stadfæstet Fredningsnævnet for Københavns afgørelse om revision af fredningen af Farumgård Park i Furesø Kommune, oplyser kommunen.

Kendelsen giver offentligheden adgang gennem Farumgårds park ad det stiforløb, der oprindeligt blev fastlagt i Overfredningsnævnets kendelse fra 1949, og som har været gældende indtil ejeren lukkede af for offentlighedens adgang i 2017.

Med Fredningskendelsen fra 2021 vil ejeren have mulighed for at lede stien op langs Barokhavens østside i stedet for som hidtil henover gårdspladsen. Kommunen vil nu kontakte ejeren med henblik på at aftale nærmere for åbning af Farumgård Park for offentligheden.

Herregården lukkede af

Det har ellers været en kringlet sag, efter kommunen i 2018 fik en dom i byretten imod sig: Ejeren af herregården fik dom for, at det var i orden at have lukket for offentlig adgang gennem parken. 

Siden valgte et byrådsflertal at bede Fredningsnævnet vurdere sagen, og nævnet fastholdt det nuværende stiforløb, men åbnede for at flytte offentlighedens færdsel til en anden del af Barokhaven, hvis ejeren ønskede det.

Nævnet lagde vægt på, at herregården i 1969 fik en økonomisk erstatning for at give offentligheden færdselsret - og derfor kan retten ikke kaldes tilbage igen.

 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/furesoe-faar-endeligt-medhold-nu-maa-man-igen-gaa-langs-herregaardspark

GDPR