Debatten om efterløn vil ikke dø. Men at initiativet til en fornyet diskussion af at hæve efterlønsalderen kommer fra lønmodtagerne, er mildt sagt uventet.
Det er hovedorganisationen FTF, der repræsenterer blandt andre skolelærere, pædagoger, sygeplejersker og bankfolk, som nu bringer emnet på bane. Det skriver Politiken.
- Senere eller mere gradvis tilbagetrækning er helt nødvendigt, hvis vi vil sikre arbejdskraft til både at levere og finansiere den brede velfærd, sagde formand Bente Sorgenfrey på FTF's kongres onsdag.
- Alle taler om reformer, når kameraerne er slukkede på Christiansborg, men næsten ingen siger det højt. Jeg tror imidlertid, at vi bliver nødt til at tage den politiske debat om de nødvendige reformer og tage vores del af ansvaret, sagde Bente Sorgenfrey.
I sommer foreslog regeringens Arbejdsmarkedskommission efterlønnen helt afskaffet over ti år eller velfærdsforliget rykket frem, så det træder i kraft om et par år, men de forslag blev skudt ned af regeringen.
Ingen kommentar
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) var til stede i går, men havde ikke lyst til at kommentere FTF's tanker:
- Jeg går ikke ind i noget reform-interview nu, sagde han og hastede ud af salen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.