dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fritidsjob til sårbare unge gør forskel i Billund

To fritidskonsulenter etablerede 30 fritidsjob på otte måneder.
10. JAN 2024 10.00

BILLUND: Projektet ”Et fritidsjob til forskel” i Billund Kommune tilbyder sårbare unge at få hjælp til at finde fritidsjobs, der giver mening, og på bare otte måneder viser projektet tydelige og positive resultater. De unge får udvidet deres netværk og mærker den sociale involvering, begejstring og mening, som et aktivt arbejdsfællesskab via et fritidsjob kan give, oplyser kommunen.

Målet var først at finde 15 fritidsjob, og to fritidskonsulenter har etableret ialt 30. 

- Et fritidsjob kan tilføre sårbare unge en tro på dem selv og egen formåen. Det kan tænde lyset i deres øjne, og som hjemsted for Børnenes Hovedstad er vi optaget af at favne alle børn og unge, siger Robert Terkelsen (V), formand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget.

En lang række undersøgelser dokumenterer, at anbragte unge og andre unge i udsathed har stor risiko for ikke at gennemføre folkeskolens afgangseksamen og opnå varig tilknytning til uddannelse og beskæftigelse.

Projektet er derfor målrettet sårbare unge i alderen 13-17 år, som halter bagefter ift. deres jævnaldrende, når det handler om skolegang, uddannelse og beskæftigelse.

  • Projekt ’Et fritidsjob til forskel’ er et treårigt projekt i perioden 2023-2025, støttet af Ole Kirk’s Fond og KG Fonden, der har til formål at forbedre livskvaliteten hos børn, unge og deres familier.
  • Følgende brancher er repræsenteret i projektet: Piccoline, landbrug, fejedreng, restaurationsbranche, idrætsforening, trykkeri, butik, uddeling af flyers, rengøring, bageri, industri, servicestation, produktion.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fritidsjob-til-saarbare-unge-goer-forskel-i-billund

GDPR