Da beskæftigelsen begyndte at krybe opad i årene efter finanskrisens rasen, var det især i København og de store bykommuner. Men nu viser nye tal, at opsvinget har ramt hele landet. Faktisk er ledigheden lavest i yderkommunerne, skriver Jysk Fynske Medier.
- Det er der flere grunde til. Regeringen har ført en mere aktiv landdistriktspolitik, hvor kommuner har fået større frihed. Landbrugspakken har skabt optimisme. Vi har gjort det lettere at drive virksomheder med afgiftslettelser og bedre bredbåndforbindelser, siger finansminister Kristian Jensen (V) til Jysk Fynske Medier.
Beskæftigelsen, som er andelen af danskere mellem 18 og 64 år, som deltager på arbejdsmarkedet, faldt over en kam i årene under finanskrisen fra 2008 til 2011. Mest voldsomt jo længere ud på landet, man kom. Den faldt med næsten ti pct. i yderkommuner, mens den blot faldt med et par pct. i Storkøbenhavn. Og da den begyndte at vende tilbage, var det Storkøbenhavn, der fik fremgang. Resten af kommunerne kom med op mod 2015 - undtagen yderkommunerne, der blev ved med at opleve faldende beskæftigelse. Først nu er også yderkommunerne kommet med.
Antallet af registrerede arbejdsløse nu er lavest i yderkommunerne - her er der 3,6 pct. ledige mod 4,4 pct. i København. Samlet er ledigheden nede på 4,1 pct.
- Ledigheden er lav, men den er også for lav. Billedet er lidt for rosenrødt, siger professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet til Jysk Fynske Medier.
- Der er stadig markante forskelle i væksten. Der flytter 1200 mennesker til København om måneden, mens folk flytter fra yderkommunerne. Og når det handler om antallet af ledige, fortæller Finansministeriet blot om de danskere, som er på overførselsindkomster. De der er faldet ud og ikke er berettiget til kontanthjælp, er ikke med i tallene. En stor del af dem bor i yderkommunerne. Yderkommunerne faktisk ikke er så meget med, som det ser ud til nu, siger Henning Jørgensen.
Arbejdsmarkedsprofessorens indvending vedrører to forskellige måder at opgøre ledigheden på: Dels den registrerede ledighed, der også kaldes bruttoledigheden, og som omfatter dagpengemodtagere og aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere, dels AKU-ledigheden, hvor der også indgår ikke-modtagere af overførselsindkomster, fx studerende der i virkeligheden hellere ville have et arbejde.
I de aktuelle tal er der 117.000 bruttoledige, men 170.000 der opfatter sig som arbejdsløse. 4,1 pct. bruttoledige og 5,9 pct. AKU-ledige.
- Vi bruger de rigtige tal. Det har skiftende regeringer fastslået. Studerende kan sige, at de ønsker sig et job, men det gør dem jo ikke til arbejdsløse, siger Kristian Jensen.
Men kan situationen ikke være anderledes nu, efter dagpengeperioden blev forkortet og mange flere er røget ud af systemet?
- Hvis det havde haft en stor betydning, ville vi have set skiftet allerede for flere år tilbage, siger Kristian Jensen.
Har arbejdsmarkedsprofessoren ret i, at en stor andel af dem, der er arbejdsløse, men ikke modtager overførselsindkomst, bor i yderkommunerne?
- Jeg tror ikke, der bor flere i yderkommunerne, end der gjorde i 2013 og 2014. Jeg kan ikke se, hvor det skulle være sådan, siger Kristian Jensen.
Danske A-kasser har ingen oplysninger om bopæl for personer der er faldet ud af dagpengesystemet.
- Jeg tror ikke, de geografiske forskelle er så store, at de rykker væsentlig ved Finansministeriet undersøgelse, siger direktør Verner Sand Kirk.
Sidst ledigheden i Danmark var på cirka samme niveau som nu, var i årene op til finanskrisen. I 2005 var ledigheden på 5,5 pct., og her begyndte økonomer at tale om, at det kunne blive et problem for samfundsøkonomien. 'Det kan blive begyndelsen på stigende lønninger og flere virksomheder, som må sige nej til ordrer. Hvis politikerne ikke griber ind i tide, kan udviklingen føre os ned i en lavkonjunktur', sagde cheføkonom Helge Pedersen fra nordea dengang til Information.
Kan arbejdsløsheden blive lavere?
- Ja, men det kræver, at vi får et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi bliver bedre til at matche ledige og virksomheder geografisk og fagligt, siger Kristian Jensen.
Er du enig med de økonomer, der mener, at arbejdsløsheden ikke må blive for lav?
- Jeg har ingen problemer med lav ledighed. Jeg har et problem, hvis vi skaber flaskehalse og uholdbare lønstigninger. Derfor skal vi øge arbejdsudbuddet, og det er vi i gang med nu ved at arbejde på at sænke skatten for lave indkomster, siger Kristian Jensen.
En anden måde at udvide arbejdsudbuddet på er at stramme reglerne for dagpenge. Regeringen har netop pillet planer af bordet om blandt andet at sænke dagpengene for unge under 30 år, men de kan sagtens komme på bordet igen, siger finansministeren.
- Vi motiverer ikke de unge på den rigtige måde. De skal ikke have en økonomisk gevinst ved at komme på dagpenge, så det er stadig en del af Venstres politik at ændre på det. Behovet er klart og stærkt nu: virksomheder er bekymrede for om de kan få den rette arbejdskraft, og her bør vi gøre mere i forhold til de unge, siger han.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
