dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Bombenedslag i Esbjerg, 1943.
Ritzau Scanpix.

Frihedskæmpere brændte folkeregisteret - esbjergensere genskaber det

20 års data fra Esbjergs folkeregister, som gik tabt under Anden Verdenskrig, genetableres via crowdsourcing og fondsdonation

ESBJERG: Søger man i dag i Esbjerg Byhistoriske Arkiv for at finde oplysninger om esbjergenserne i folkeregistret fra perioden 1924 til 1945, har arkivet indtil nu måttet melde pas. Disse oplysninger valgte modstandsbevægelsen i Esbjerg nemlig at brænde under Anden Verdenskrig, så tyskerne ikke kunne bruge folkeregistret til at identificere anholdte formodede modstandsfolk.  

Med en donation fra Johan Hoffmann Fonden i Esbjerg på 1,2 mio. kr. fordelt over tre år kan Esbjerg Byhistoriske Arkiv nu gå i gang med at rekonstruere de tabte data ud fra andre kilder som f.eks. folketællinger, kirkebøger, borgerlige vielsesprotokoller og elevprotokoller fra skoler, oplyser Esbjerg Kommune.

Johan Hoffmann Fonden i Esbjerg støtter projekt med 1,2 mio. kr. fordelt over tre år, så de 20 års data kan genetableres.     

- Vi ved, at dataene er efterspurgte, blandt andet til slægtsforskning, men også f.eks. som afgørende led i at kortlægge familierelationer i forbindelse med arvelighed af kræft og andre sygdomme, siger næstformand i Johan Hoffmann Fonden, Henry Heiberg. 

Pengene fra fonden vil blive brugt til at finansiere en projektlederstilling ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv, så der er en til at styre og kvalitetssikre det store indtastningsarbejde, der nu venter.

Som noget nyt vil arkivet benytte sig af såkaldt crowdsourcing, hvor frivillige indtastere arbejder hjemme med at indtaste data fra de forskellige kilder i det omfang, kilderne findes i digital form.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/frihedskaempere-braendte-folkeregisteret-esbjergensere-genskaber-det

GDPR