DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Fremtidens ældre behøver mindre hjælp
Foto: Colourbox

Fremtidens ældre behøver mindre hjælp

KRONIK Ældre er blevet mere selvhjulpne de seneste 15 år. De har et bedre helbred og får mindre hjælp både fra familien og fra det offentlige. En udvikling, der kan være med til at sætte 'ældrebomben' på lavere blus
25. JUN 2012 7.00

Af Eigil Boll Hansen, docent i AKF

Antallet af ældre danskere vokser markant i de kommende år. I år 2030 vil 7 pct. af befolkningen eller omkring 400.000 være over 80 år. I dag er det kun 4 pct. af befolkningen eller omkring 200.000, der har rundet de 80 år.

Mange har den opfattelse, at ældres sociale netværk er blevet svækket i de seneste årtier, så ældre får mindre hjælp fra familien – og kravene om hjælp fra kommunerne derfor er blevet forstærket. Med den hastigt voksende ældrebefolkning ville sådan en udvikling øge det økonomiske pres på kommunerne kraftigt. Men så galt er det heldigvis ikke gået.

Mere selvhjulpne
En ny analyse, som AKF har lavet, viser, at ældre er blevet mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp i den daglige husholdning. Godt nok bliver vi ældre, men vi bevarer også et godt helbred – både fysisk og psykisk – op i en højere alder end tidligere. Og det betyder, at behovet for hjemmepleje og plejeboliger ikke stiger i samme takt som befolkningens levealder.

Undersøgelsen ser på, hvordan hjælp til 62-77-årige ældre fra det offentlige og fra familie og venner har udviklet sig fra 1997 til 2007. Og den viser, at flere og flere klarer de praktiske opgaver i husholdningen selv. Blandt 77-årige var det 63 pct. i 1997 og 72 pct. i 2007. Samtidig er andelen, der får offentlig hjælp, faldet. Andelen af 77-årige, som modtager offentlig hjælp, er faldet fra 29 pct. i 1997 til 21 pct. i 2007.

Der er også blevet færre ældre, der modtager hjælp fra deres familie og øvrige sociale netværk. Det skyldes igen, at de ældre er blevet mere raske og rørige, og har nemmere ved at klare sig uden offentlig hjælp. Hypotesen om, at familiemønstrene er i opbrud, og at de ældre ikke er så nært knyttet til deres familie som tidligere, holder ikke stik. I både 1997 og 2007 var mere end halvdelen (55 pct.) af de ældre sammen med deres børn og anden familie eller venner hver uge. Kun én ud af ti var hverken sammen med børn, anden familie eller venner ugentligt.

Netværk erstatter ikke offentlig hjælp
I det hele taget er danske ældre ret socialt aktive, viser AKF's undersøgelse. Syv ud af ti 77-årige deltager fx i en aktivitet sammen med andre mindst en gang om måneden. Men med alderen aftager styrken i det sociale netværk og antallet af sociale aktiviteter. Især er der en risiko for social isolation blandt de svageste ældre. Tallene viser, at de sociale vaner følger med op i alderen. De fleste af dem, der ikke deltog i en aktivitet mindst en gang om måneden i 1997, deltog heller ikke ti år senere. Omvendt deltog de fleste af dem, der deltog i tre eller flere aktiviteter i 1997, også i flere typer aktiviteter månedligt ti år senere.

De seneste 10-15 år har der således ikke været en øget brug af offentlig hjælp som følge af, at det sociale netværk smuldrer. Og i øvrigt viser analyserne også, at hjælp fra det sociale netværk ikke erstatter offentlig hjælp. De to former for hjælp supplerer i høj grad hinanden. Familien hjælper typisk med at holde hus og have, mens de kun sjældent hjælper med rengøring, vask, indkøb eller madlavning. Det er hjælpeopgaver, som det offentlige typisk tager sig af.

Når der er blevet færre 62-77-årige, der modtager hjælp fra det offentlige eller fra familien, skyldes det også, at der er flere ældre, der bor sammen med andre, end der var tidligere. Et forbedret funktionsniveau blandt de ældre har i øvrigt også betydet, at der i dag er flere ældre, der yder en form for hjælp til deres voksne, udeboende børn.

Opbakning til velfærdsstaten på spil
Undersøgelsen viser altså positive tendenser i udviklingen i ældres behov for hjælp. Vi kommer ikke uden om, at behovet for offentlig hjælp og pleje – særligt på den anden side af 2020 – vil stige som følge af en betydelig stigning i befolkningen over 80 år. Der er imidlertid ikke noget i den seneste udvikling der tyder på, at udviklingen i behovet vil stige i samme takt som alderskurven. Tværtimod. På den anden side kan udviklingen ikke helt demontere den økonomiske udfordring fra den voksende ældrebefolkning ('ældrebomben'). Stigningen i antal ældre er for stor til, at forbedringer i levevilkårene kan råde bod på det.

I de kommende år vil der komme øget fokus på balancen mellem, hvilken hjælp det offentlige skal tilbyde til ældre, og hvilken hjælp, de kan forventes at få af pårørende. Som billedet ser ud i dag, går hjælpen fra det offentlige typisk til de svageste ældre. Hjælp fra pårørende fylder forholdsvis meget hos ældre med et godt funktionsniveau, mens hjælp fra det offentlige fylder meget hos ældre med stærkt nedsat funktionsniveau.

Analysen afspejler en gennemgående forventning hos pårørende om, at det offentlige har ansvaret for at yde hjælp, når helbredsproblemer gør de ældre ude af stand til at klare sig selv. Ingen tvivl om at mange pårørende, som har mulighed for det, vil yde hjælp, hvis det bliver nødvendigt, fordi det offentlige trækker sig tilbage. Men der er samtidig risiko for, at en sådan udvikling vil mindske opbakningen til velfærdsstaten.


Eigil Boll Hansen, docent AKF