3690 pendler hver dag over Øresund. Omkring 1000 danskere er flyttet til Malmø-området på et år
25. OKT 2002 13.56
Integrationen mellem Skåne og hovedstadsregionen i Danmark forstærkes dag for dag. Flere og flere svenskere og danskere tager hver dag turen over og under Øresund for at arbejde eller studere. Og alene i 2001 flyttede 950 danskere over sundet til lave svenske boligudgifter. I år ventes tallet at blive endnu større. Allerede efter seks måneder havde 650 danskere meldt flytning til Sverige.
De nye tal kommer fra Øresundsinstituttet første rapport om udviklingen i Øresundsregionen. Det nystartede instituts opgave er at fremme integrationen.
I årets andet kvartal pendlede 930 bilister og 2750 togrejsende dagligt over Øresundsbroen. Antallet af svenskere, som får uddannelsesstøtte til studier i Danmark, øgede det seneste år med 50 procent til 1320 personer. 290 danske studerende rejste den anden vej for at læse i Sverige.
- Fortsætter denne udvikling får den politiske integration nok en ny dynamik, siger Anders Olshov, rapportens forfatter og direktør for Øresundsinstituttet, ifølge nyhedsbrevet ØresundDirekt.
Øresundsregionen klarede sig også relativt godt i den seneste tids økonomiske nedgang. Værre gik det for Stockholmsregionen, som oplevede en dyb nedgang efter en periode med stærk tilvækst. Øresundsinstituttets næste rapport forventes at være afsluttet i april næste år. Den vil undersøge konsekvenserne af at indføre en fælles valuta i Øresundsregionen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.