FREDERIKSSUND: I sidste uge kunne man på forsiden af Politiken læse at 'Kommunerne snydes i forsikringskaos', fordi forsikringsselskaber undlader at dække kommuners udgifter til syge borgere - såkaldt regres.
Landets kommuner mister millioner, fordi forsikringsselskaberne ikke informerer dem om at de kan få dækket deres udgifter til sygedagpenge.
Af Politikens artikel fremgår det i en ny opgørelse fra KL, at en række kommuner stort set ikke har fået udbetalt nogen erstatning fra forsikringsselskaberne i hele 2009.
I Frederikssund Kommune er der dog styr på dette område, idet der sørges for at få de regresindtægter ind som kommunen har krav på, oplyser kommmunen i en pressemeddelelse.
Efter kommunesammenlægningen har Frederikssund gennemgået alle sager fra de fire gamle kommuner, som som var op til fem år gamle. Siden har kommunen løbende taget alle sager op.
Kommunen kunne således i 2009 hente knap 2,5 millioner kroner ind fra forsikringsselskaberne, og i 2010 blev det til 1,3 millioner kroner.
- I Frederikssund Kommune går vi således systematisk til værks, og takket være dygtige medarbejdere, får vi indkrævet pengene, som loven foreskriver, siger kommunens socialchef Peer Huniche.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.