Frederikshavn lukker køkken med underskud

KORT NYT17. APR 2020 6.34

FREDERIKSHAVN: Det kommunale køkken i Skagen, som laver mad til ældre i hele Frederikshavn Kommune, lukker senest i begyndelsen af 2021. Fremover skal maden udelukkende laves af private leverandører, oplyser kanalfrederikshavn.dk.

- Køkkenet har kæmpet med dårlig økonomi i mange år. I seneste driftsår var der et underskud på godt 700.000 kr., og ifølge Ejendomscentret skal det renoveres for 4 mio. kr. Vi har forsøgt mange ting igennem årene, men nu kan vi ikke trække den længere, mener Ole Rørbæk (S), formand for Socialudvalget.

De fem medarbejdere vil blive tilbudt andet arbejde i kommunen. Det kommunale køkken laver i dag mad til 240 personer, og de to private leverandører, Sindal Kro og Det Danske Madhus, leverer til henholdsvis 147 og 35. Der skal fortsat være mindst to leverandører, og kommunen regner med, at et nyt udbud varer 10-12 måneder.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt