FREDERIKSHAVN: En budgetaftale mellem V, SF og K betyder en besparelse på 47 mio. kr. i 2012 samt 80 mio. i hvert af overslagsårene fra 2013 til 2015.
- Vi har fået lov til at lave en skattestigning på 0,4 procent, og det er vel at mærke uden sanktioner, forklarer en tilfreds borgmester Lars Møller til Nordjyske.
Det var ellers frygtet, at staten ville ramme Frederikshavn med en bøde på 75 pct. af provenuet fra den varslede skattestigning. Det ville ske, hvis skatten i kommunerne samlet set ville stige.
- Vi er tre kommuner, der hæver skatten, men KL har gjort et stort stykke arbejde for at finde midlerne, siger Lars Møller og tilføjer, at gevinsten ved skattestigningen er på 31 mio. kr.
Politikerne planlægger dog stadig at hæve skatten med yderligere 0,6 pct. fra 2013.
- Vi har meddelt KL, at det er det, som vi gør, og så må vi se til næste år, om det kan lade sig gøre, fortæller Lars Møller.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.