dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Frederiksberg skærper krav om 25 pct. almene boliger

Tidligere kunne mindre projekter pr. automatik undtages på grund af størrelsen alene.
27. NOV 2023 15.30

FREDERIKSBERG: Frederiksberg skærper nu kravene i de kommende lokalplaner, så 25 procent af nye boliger skal være almene, og det er kun i meget få tilfælde, der kan gøres undtagelser, for eksempel hvis projektets husleje er på linje med almene boligers.

- Frederiksberg skal være for alle pengepunge, men det er en stor udfordring at holde fast i, for vi er oppe mod stærke markedskræfter, som vi ikke bare kan regulere politisk. Men det, vi kan gøre, er at stille krav til nye byggerier om, at der også bliver bygget alment. Det krav skærper vi nu, så vi sikrer andelen af almene boliger ved store nye byggerier, for eksempel på Hospitalsgrunden, som vi overtager fra 2027, siger borgmester Michael Vindfeldt (S) 

Et af de seneste eksempler på nye almene boliger er et projekt, hvor en privat bygherre byggede 225 ungdomsboliger og tilføjede 24 almene familieboliger.

Formand for By- og Erhvervsstrategisk udvalg, Lone Loklindt (R) ser frem til endnu flere af den slags eksempler:

- Tidligere var der flere muligheder for, at en bygherre kunne blive undtaget fra 25 procents reglen. Med denne skærpelse understreger vi, at udgangspunktet er, at der i nye projekter altid skal bygges mindst 25 procent almene boliger, og at der kun er i ganske særlige tilfælde kan undtages fra den regel. Tidligere kunne mindre projekter pr. automatik undtages på grund af størrelsen alene, men sådan er det ikke fremover; der kommer det an på en konkret vurdering i alle tilfælde, siger hun og tilføjer:

- På sigt er det også ambitionen, at der også kan sættes mål om flere andelsboliger og ejerboliger i kommuneplanen, men her har vi brug for hjælp fra Christiansborg først.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/frederiksberg-skaerper-krav-om-25-pct-almene-boliger

GDPR