
FREDERICIA: Et enigt byråd i Fredericia byder 32 millioner kroner for den nedlagte Bülows Kaserne midt i byen, skriver TV Syd. De vil sikre, at der ikke oprettes midlertidigt asylcenter på adressen, sådan som Udlændingestyrelsen ønsker.
Borgmesteren håber derfor, at Forsvaret hellere vil sælge til kommunen end udleje kasernen til Udlændingestyrelsen.
- Vi mener ikke, det er i byens interesse at indrette asylcenter i kasernen. Vi har andre planer med bygningerne, som vi blandt andet gerne vil udnytte til et campus for at trække uddannelser til Fredericia, siger borgmester, Jacob Bjerregaard (S) til Fredericia Dagblad.
Bülows Kaserne blev i seneste forsvarsforlig nedlagt og skal rømmes inden december. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der umiddelbart kunne skaffes bolig til 120-150 flygtninge.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.