dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fredericia åbner uddannelse til unge med diagnoser og personlige udfordringer

KORT NYT
22. MAR 2023 14.55

FREDERICIA: I samarbejde med Fredericia Kommune vil IBC, HF og VUC Fredericia fra august og fremover tilbyde en såkaldt HF3-uddannelse, som er en treårig ungdomsuddannelse, der er målrettet uddannelsesegnede unge med forskellige diagnoser og personlige udfordringer. Det kan for eksempel være autisme, aspergers, ADD, angst, depression og opmærksomhedsforstyrrelser. Det oplyser kommunen. 

Uddannelsen, som findes flere steder i landet, er blandt andet blevet til på baggrund af nogle af de tendenser, man gennem de seneste år har observeret blandt de unge. Der ses blandt andet dårligere trivsel hos en stigende andel af unge i aldersgruppen 18-24 år. Det er med til at presse de unge i almindelighed, og i særdeleshed presser det unge med personlige udfordringer og diagnoser. Derudover er adgangskravene til ungdomsuddannelserne blevet skærpet, og kravene til de unge på ungdomsuddannelserne er steget. Der er større krav til øget selvstændighed, der er en større lektiemængde og der stilles flere faglige krav.

Den nye HF3 svarer til en almindelig HF, hvor obligatoriske fag, valgfag og eksaminer er fordelt ud over tre år frem for to år, som en HF normalt tager. Og ambitionen hos Fredericia Kommune og IBC, HF og VUC Fredericia er, at uddannelsen skal sørge for, at denne gruppe af unge ikke skal afskæres fra at tage en ungdomsuddannelse. 

mag

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fredericia-aabner-uddannelse-til-unge-med-diagnoser-og-personlige-udfordringer

GDPR