
FREDENSBORG: I løbet af april 2011 tager sundhedsplejen et nyt interaktivt kom-munikationsværktøj i brug, når Sundhedsvejen.dk implementeres.
Det betyder, at forældre med spædbørn nu kan slå op i barnets journal, se sundhedsplejerskens notater, udskrive barnets vækst-kurver og finde mødregruppens telefonliste elektronisk. Den elektroniske journal erstatter papirudgaven af barnets bog.
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Hans Nissen (S) er glad for de nye muligheder.
- Med det nye system tager sundhedsplejen et stort spring ind i den digitale alder. I Fredensborg Kommune arbejder vi løbende på at udvikle vores digitale borgerbetjening, og derfor glæder vi os over at kunne tage Sundhedsvejen.dk i brug. En elektronisk barnets journal er et af de kvalitetsmål, Byrådet har vedtaget for 2011 for udvikling af servicen i kommunen. Det er meget tilfredsstillende, at vi allerede her i begyndelsen af året er nået så langt, at målet er opfyldt, siger han.
Ledende sundhedsplejerske, Charlotte W. Nielsen glæder sig også til at tage det nye system i brug.
- Med Sundhedsvejen.dk bliver det meget enklere for familierne både at komme i kontakt med os og få adgang til børnenes journaler, når det passer ind i deres dagligdag, siger hun.
Sikkerheden er selvfølgelig i top, så al kommunikation i mellem familierne og sundhedsplejen foregår via sikre forbindelser, og brugernavn og adgangskode til Sundhedsvejen.dk udleveres direkte til familierne af sundhedsplejersken.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.