
SJÆLLAND: Regionsrådsmedlem Freddy Blak (S) kan fortsætte i regionsrådet i Region Sjælland. Det har Valgbarhedsnævnet afgjort mandag, skriver Altinget.
Regionen havde bedt Valgbarhedsnævnet tage stilling til Blaks valgbarhed, fordi politikeren kort før regionsvalget den 21. november blev dømt for at have lækket oplysninger til en journalist fra Weekendavisen.
Oplysningerne handlede om Atea-sagen, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største bestikkelsessag.
- Retfærdigheden er sket fyldest. Jeg har brudt straffeloven, men det var udelukkende for, at der ikke skulle fejes noget ind under gulvtæppet, siger Freddy Blak til Altinget.
Han afviser ifølge Altinget ikke, at han ville gøre det samme igen, hvis han kommer i besiddelse af lignende oplysninger.
- Hvis det kan være måden at få gang i sagerne, så kan det da godt være. Men jeg vil vurdere hvert enkelt tilfælde, siger han.
- Skulle der ske noget tilsvarende, så er det min opgave at passe på skatteydernes penge. Det kan koste noget for mig, men det må jeg så tage med.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.