DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Fredagens smittetal viser nedgang

645 personer eller 0,28 pct. af de testede var smittet.
12. MAR 2021 14.36
TEMA: Corona

Fredagens tal fra Statens Serum Institut peger den rigtige vej. 645 er testet positiv det seneste døgn, hvilket er tre fjerdedele af antallet torsdag.

De 645 smittede er dog fundet blandt færre testede, nemlig knap 233.000 mod godt 270.000 test dagen før, men det giver stadig en lavere andel, som var positive, den såkaldte positivprocent. Den er 0,28 pct. fredag mod 0,32 pct. lørdag. 

Ishøj og Høje-Taastrup deler den tvivlsomme ære som kommunerne med den højeste incidens, som er på 245. En tredje vestegnskommune, Brøndby, er rykket op på tredjepladsen, og også Albertslund, Gladsaxe og Ballerup er med i top ti. Her befinder sig også Esbjerg, Nyborg, Randers og Kolding.

Antallet af indlagte er steget med tre til 225, mens antallet på intensiv afdeling er faldet med seks til 38. Af dem er 23 i respirator. 

4.857 personer har fået første vaccinestik det seneste døgn, 7.976 har fået deres andet stik.