Fra meningsløs til effektfuld aktivering

Fra meningsløs til effektfuld aktivering

KRONIK Råd til den nye minister: Refusionssystemer skaber uomtvisteligt incitamenter, så indret dem efter effekter snarere end aktiveringsindsatser
7. OKT 2011 7.39

Af Charlotte Hansen

Den nye beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) varsler opgør med meningsløs aktivering. Vi har tilgode at finde ud af, hvordan beskæftigelsesministeren vil slippe af med den meningsløse aktivering, men vi kan give hende nogle gode råd med på vejen. Helt centralt står fokus på effekter af indsatserne, som kan ske via en ændret evaluerings- og monitoreringspraksis samt et ændret refusionssystem.

Rådene tager udgangspunkt i New Insights erfaringer med arbejdet om, 'Hvad der virker i aktiveringsindsatsen'. Heri undersøges den centrale udfordring for praktikere i arbejdet med ledige. At finde ud af, hvad der virker, for hvem det virker, hvordan det virker og under hvilke omstændigheder, det virker.

Effekter er mere end at få et job
Det er ikke nok at vide, at eksempelvis løntilskud har en god effekt på selvforsørgelse, eller at samtaler virker bedst på kvinder og nyledige. Vi må have handlingsorienteret viden, som dokumenterer hvilke indsatser, der skaber gode resultater for bestemte typer af ledige, og et nuanceret blik på, hvad effektfulde resultater er.

Her er det ikke altid tilstrækkeligt at se på, hvor mange der kommer i job eller uddannelse. Det er også relevant at kunne vise, om den ledige har opnået forskellige kompetencer og mestringsevner i forhold til arbejdsmarkedet. Det skal altså dokumenteres, hvad de ledige konkret får ud af at deltage i et aktiveringsforløb i forhold til at få vedkommende tættere på arbejdsmarkedet.

Find ud af hvorfor en indsats virker
Det er ikke nok at konstatere, at noget virker. Vi må vide, hvad der er afgørende for, at en indsats skaber succesfulde resultater. Hvad skal være til stede for, at den fører til succesfulde resultater? Hvad er de virksomme mekanismer, der får indsatsen til at virke?

Hvis vi får viden om det, så ved praktikerne, hvad de skal lægge vægt på i indsatsen, og de kan lære af hinandens succeser.

Acceptér at der ikke er ét svar på, hvad der virker
Det er forskelligt, hvad der virker for hvem. En ressourcestærk ledig har brug for en anden indsats end en ressourcesvag. Og der er forskellige målgrupper indenfor ressourcestærke såvel som ressourcesvage grupper.

Derfor er der brug for en mangfoldighed af svar, når vi står overfor en mangfoldig gruppe af ledige.

Praktikerne skal kunne finde svarene selv
Det er nyttigt at sætte fokus på en evalueringstilgang, der hedder 'realistisk evaluering' - også kaldet virkningsevaluering. Dens ambition er at give svar på, for hvem en given indsats virker, hvorfor det virker, hvordan det virker, og under hvilke omstændigheder det virker.

Der vil være perspektiver i, at jobcentrene selv bliver gode til at gennemføre virkningsevalueringer af de indsatser, de tilbyder borgerne. Det vil give jobcentrene et godt redskab til at gennemgå de tilbud, der gives de ledige - og få luget ud i de indsatser, der ikke kan dokumentere relevante effekter.

Refusion for effekter
Refusionssystemer skaber uomtvisteligt incitamenter. Indret derfor refusionssystemet efter effekter snarere end aktiveringsindsatser. Det er vigtigt at slå fast, at der i den forbindelse må tages højde for de forskellige målgrupper i aktivering.

De har brug for, at der stadig eksisterer forskellige trin på vejen til at opnå ordinært job eller uddannelse, og at disse trin også ses som effekter.

Vi ønsker den nye beskæftigelsesminister tillykke med jobbet og held og lykke med at komme den meningsløse aktivering til livs.


Chefanalytiker i New Insight, Charlotte Hansen

Indlægget stammer fra Arbejdsmarkedet.nu -  New Insights blog om beskæftigelse, uddannelse og erhverv


Foto: http://www.flickr.com/photos/michelelovesart/with/3683726159/

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev