
ESBJERG: Det seneste år har Pia Damtoft været konstitueret direktør i Esbjerg Kommune, og nu er hun udpeget som ny direktør for Borger & Arbejdsmarked, som består af fire afdelinger: Sekretariat, Social Barn-Ung, Borgerservice og Jobcenter, oplyser kommunen.
Pia Damtoft startede allerede som 19-årig som HK-elev i Esbjerg Kommune. Siden har hun – med en pause på ca. fire år, hvor hun læste til socialrådgiver – været igennem en lang række ansættelser – heriblandt den som jobcenterchef.
- Som jobcenterchef har jeg været med til at oparbejde en høj tilfredshed blandt både borgere, virksomheder og medarbejdere. Min drøm er, at vi kan skabe samme grad af tillid og åbenhed i hele forvaltningen, siger hun.
Pia Damtoft får dermed ansvaret for en række store og vigtige opgaver på tværs af beskæftigelse, borgerservice og socialområdet i Esbjerg Kommune. Som direktør indgår hun i kommunens direktion sammen med kommunaldirektøren og de øvrige direktører.
- Jeg søgte ikke første gang, fordi jeg er så glad for arbejdet som jobcenterchef. Men efter min tid som konstitueret direktør fik jeg blod på tanden – nu vil jeg gerne være med til at sætte den faglige retning for hele området. Og jeg glæder mig allermest til at fortsætte samarbejdet med de fantastiske kollegaer i forvaltningen, siger hun.
Pia Damtoft indtræder officielt i stillingen den 1. september 2025 og fortsætter sideløbende som jobcenterchef for Jobcenter Esbjerg.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.