dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Der kommer til at mangle pædagoger i daginstitutionerne i fremtiden - 1300 i 2035, hvis niveauet skal være som i dag, viser undersøgelse. (Arkivfoto).
Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Bupl analyse viser:
Fortsat pædagogmangel ti år frem

Trods positiv fremskrivning fra Finansministeriet viser en ny Bupl-analyse, at der fortsat vil mangle pædagoer i fremtiden.
18. NOV 2024 7.15

Alene for at fastholde det uddannelsesniveau, der er i daginstitutionerne i dag, vil der mangle 1.300 pædagoger i Danmark i 2035. Vil man i stedet genoprette uddannelsesniveauet i vores institutioner og nå en pædagogandel på 60 pct., som var niveauet tilbage i 2014, vil der til sammenligning mangle 5.800 pædagoger.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Bupl. 

Og stod det til formanden for Bupl, Elisa Rimpler, bør vi have højere ambitioner end at fastholde status quo:

- Den faglighedskrise, daginstitutionerne står i i dag, smitter af på kvaliteten, og det er særligt kritisk i lyset af, at kompleksiteten i det pædagogiske arbejde kun stiger med den udbredte mistrivsel og stigning i børn og unge med behov for særlig støtte, siger hun. 

Alarmerende lav

Bupl-analysen kommer i kølvandet på en fremskrivning fra Finansministeriet, der sidste måned konkluderede, at pædagogmanglen vil være løst i 2035, da der bliver født færre børn. Men i følge den faglige organisation er der ikke taget højde for, at søgningen til pædagoguddannelsens fortsatte med at falde i årene efter 2022, som prognosen er baseret på, eller for at pædagogandelen i landets daginstitutioner er "alarmerende lav". 

- Det er er desværre alt for tidligt at afblæse faglighedskrisen, selvom der bliver født færre børn end forventet. Til gengæld står vi med alletiders chance for at genoprette kvaliteten og bringe den katastrofalt lave pædagogandel op på et acceptabelt niveau, fordi pædagogmanglen er af en mere overkommelig størrelse end tidligere forventet, siger Elisa Rimpler. 

Men skal det lykkes efterlyser hun flere tiltag - herunder bedre vilkår, en ny styrket pædagoguddannelse, som tiltrækker flere unge til faget, samtidig med at flere erfarne medhjælpere og pædagogiske assistenter får muligheden for at tage en pædagoguddannelse med merit imens de arbejder. 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fortsat-paedagogmangel-ti-aar-frem

GDPR