dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Forsvundet kvittering koster Helsingør kvart million

KORT NYT
22. NOV 2023 8.43

HELSINGØR: Af dagsordenen til Økonomi- og Erhvervsudvalget i Helsingør fremgår det, at Center for Økonomi og Ejendomme må give afkald på 261.990 kroner. Det var det, kommunen i 1996 betalte i depositum til et pavillionfirma, og nu havde krav på at få igen. Men fakturaen er væk.

Kommunen har opsagt lejen af pavillonerne, som nu er fjernet, og ønskede det gamle depositum tilbage, men kan ikke fremvise nogen kvittering. Og af dagsordenen fremgår det:

"Der er søgt efter den oprindelige lejekontrakt i diverse fysiske arkiver, herunder i den tidligere Socialforvaltning. Desværre skete der en stor vandskade i arkivet på rådhuset, hvor en del dokumenter gik tabt. Kvitteringen for indbetalingen kan været gået til i denne hændelse. Indbetalingen/bogføringen har været forsøgt sporet i både bank og økonomisystem. Men da kommunen ikke længere hverken har samme bank eller økonomisystem, har det ikke været muligt at gå så mange år tilbage. Center for Økonomi og Ejendomme har haft kontakt til en tidligere medarbejder, der har hjulpet med sagsnumre tilbage fra 1996/1997, der er rekvireret sag fra Rigsarkivet samt søgt på tingslysningen."

 

 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/forsvundet-kvittering-koster-helsingoer-kvart-million

GDPR