MIDTJYLLAND / SYDDANMARK: For første gang nogensinde vil to regioner - Region Syddanmark og Region Midtjylland - nu gøre brug af en mulighed i lovgivningen for at indføre gebyrer ved udeblivelser. En mulighed, der har eksisteret siden 2004, men som ingen regioner hidtil har ønsket at benytte.
Det sker efter hårdt pres fra den nye S-R-SF-regering og bliver i første omgang i form af pilotprojekter på bl.a. Region Syddanmarks rygcenter i Middelfart, hvor patienterne nu skal til at betale, hvis de ikke dukker op til aftalte behandlinger.
- Det er ikke en idé, der er vokset i min baghave. Der er ingen tvivl om, at det er usolidarisk og uretfærdigt, at folk bare udebliver, og at det ikke bør kunne ske, uden at det har en konsekvens. Men pragmatisk set kan man også frygte, at det vil medføre en masse bureaukrati. For hvad sker der, hvis folk nægter at betale, og hvad så når sygehuset aflyser? Men nu kører vi nogle forsøgsprojekter for at få nogle erfaringer, så vi kan se, om det er en god idé eller ej, siger regionsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V), der også er næstformand i Danske Regioner til Berlingske
Der er ikke foretaget systematiske opgørelser over udeblivelser på danske sygehuse, og i registreringerne skelnes der langt fra altid mellem, om det er patienten, der er blevet væk, eller om det er sygehuset, der har aflyst behandlingen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.